---
title: "Viden om demens"
description: "Her kan du få grundlæggende viden om demens og finde vej til mere information fra nationale organisationer med særlig viden om demens."
date: "2026-10-20"
created: "2024-06-11"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Sundhed og støtte](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette)

                    [Demens](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens)

                [Viden om demens](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/viden-om-demens)

# Viden om demens

Her kan du få grundlæggende viden om demens og finde vej til mere information fra nationale organisationer med særlig viden om demens.

## Hvad er demens?

Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomstilstande, som medfører en vedvarende svækkelse af hjernens mentale funktioner.

Demens er altså ikke én bestemt sygdom. Flere forskellige sygdomme kan medføre demens.

Demens kan blandt andet påvirke hukommelse, koncentration, kommunikation, overblik og evnen til at klare almindelige aktiviteter i hverdagen.

## Forskellige typer demens

Der findes forskellige sygdomme, der kan føre til demens. Alzheimers sygdom er én af dem, men der findes også andre demenssygdomme.

Symptomerne og sygdomsforløbet kan være forskellige fra person til person. Derfor oplever mennesker med den samme demenssygdom heller ikke nødvendigvis de samme symptomer eller det samme sygdomsforløb.

[Læs om forskellige demenssygdomme hos Nationalt Videnscenter for Demens](https://videnscenterfordemens.dk/da/demenssygdomme "Læs om forskellige demenssygdomme hos Nationalt Videnscenter for Demens")

## Et godt liv med demens

En demensdiagnose betyder ikke, at muligheden for et aktivt og meningsfuldt liv forsvinder.
Det kan gøre en stor forskel at have viden om sygdommen og tale åbent med familie og andre nære personer om de forandringer og udfordringer, der opstår.

Støtte, aktiviteter og hjælpemidler kan også bidrage til, at mennesker med demens kan bevare færdigheder, relationer og aktiviteter så længe som muligt.

## Find mere viden, råd og vejledning

###

                                    Nationalt Videnscenter for Demens

Nationalt Videnscenter for Demens arbejder med forskning, uddannelse og formidling af viden om demens. Her kan du blandt andet finde faktaark, film og materialer til mennesker med demens og deres pårørende.

[Besøg Nationalt Videnscenter for Demens](https://videnscenterfordemens.dk)

###

                                    Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen tilbyder viden, rådgivning og støtte til mennesker med demens og deres pårørende. Du kan blandt andet finde information om demenssygdomme, hverdagslivet med demens og muligheder for hjælp og støtte.

Du kan også få gratis rådgivning hos Alzheimerforeningens Demenslinje og få hjælp til de spørgsmål, der opstår undervejs i et demensforløb.

[Læs om de 10 advarselstegn på demens, eller se filmen](https://www.alzheimer.dk/viden-om-demens/demenssymptomer/#video "Læs eller se filmen om de 10 advarselstegn på demens")

[Læs mere om Alzheimerforeningen og Demenslinjen](https://www.alzheimer.dk/faa-raad-og-hjaelp/demenslinjen/)

###

                                    Ældre Sagen

Hos Ældre Sagen kan du finde viden om demens, tegn på demens, livet med demens og muligheder for hjælp og støtte til både mennesker med demens og deres pårørende. Du kan også tage Ældre Sagens vejledende demenstest. Testen er vejledende og kan ikke bruges til at stille en diagnose.

Du kan også ringe til Ældre Sagens rådgivere og få svar på dine sociale, juridiske, økonomiske og andre spørgsmål. Rådgivningen er gratis.

[Læs mere om Ældre Sagens rådgivning (aeldresagen.dk)](https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/helbred/demens)

###

                                    sundhed.dk

På sundhed.dk kan du finde sundhedsfaglig information om demens, symptomer, undersøgelser, behandling og livet med demens.

[Læs om demens på sundhed.dk](https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/aeldre/sygdomme/demens)

## Kontakt

### Ældre & Sundhed

                                Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                aeldresektorenofficiel@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 77 00](tel:54%2067%2077%2000)

### Skriv til os

[Send sikker post til Ældre & Sundhed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/033fce40-0dbc-4fb2-bf05-223efbb5e208/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Ældre & Sundheds Telefon- og Borgerbetjening viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Telefonen hos Ældre & Sundhed besvares af vagttelefonen uden for de almindelige telefontider.

## Find mere information om demens

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/demenskonsulenter

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/mistanke-om-demens

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/jeg-er-paaroerende
