---
title: "Jeg har demens"
description: "Find viden, hjælp og støtte til at leve et godt hverdagsliv med demens."
date: "2026-10-21"
created: "2024-06-07"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Sundhed og støtte](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette)

                    [Demens](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens)

                [Jeg har demens](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/jeg-har-demens)

# Jeg har demens

Find viden, hjælp og støtte til at leve et godt hverdagsliv med demens.

Når du har fået en demensdiagnose, er det forskelligt, hvordan sygdommen påvirker din hverdag. Nogle mærker ikke så store forandringer, mens andre oplever, at ting, de tidligere har klaret uden problemer, bliver vanskeligere.

Der findes forskellige muligheder for rådgivning, støtte og aktiviteter, som kan hjælpe dig og dine pårørende undervejs.

## Et godt liv med demens

Selvom hukommelsen svigter, og det med tiden kan blive sværere at udtrykke sig, kan du fortsat have et aktivt liv og deltage i socialt samvær.

Åbenhed om sygdommen og de forandringer, den medfører, kan gøre det lettere for mennesker omkring dig at forstå og støtte dig. Det kan også være med til at hjælpe dig med at bevare relationer til familie og venner og fortsætte med de aktiviteter, der betyder noget for dig.

## Hjælp til hverdagen

###

                                    Hæfter med gode råd til dig med demens

Nationalt Videnscenter for Demens har udarbejdet hæfter med inspiration og gode råd til dig, der har fået en demenssygdom.

Hæfterne kan blandt andet bruges i forbindelse med foredrag, kurser og samtalegrupper, men du kan også have glæde af dem på egen hånd.

[Find hæfter til personer med demens hos Nationalt Videnscenter for Demens](https://videnscenterfordemens.dk/da/manualer-og-materialer)

###

                                    Hjælpemidler og teknologi i hverdagen

Når en demenssygdom udvikler sig, kan der opstå udfordringer, som gør det vanskeligere at klare nogle af de ting, du tidligere har gjort i hverdagen.

Forskellige hjælpemidler og teknologiske løsninger kan i nogle tilfælde gøre hverdagen lettere og hjælpe dig med at fortsætte med de ting, der er vigtige for dig. Det kan for eksempel være løsninger til påmindelser, GPS-funktioner eller andre hjælpemidler.

I Lolland Kommune har du mulighed for i en periode at afprøve udvalgte hjælpemidler og teknologiske løsninger for at finde ud af, om de kan hjælpe dig.

En demenskonsulent kan tale med dig om de udfordringer, du oplever, og hjælpe med at finde ud af, om et hjælpemiddel kan være en mulighed. Demenskonsulenten kan også vejlede dig om, hvordan du kan anskaffe eller søge om et hjælpemiddel.

[Læs mere om hjælpemidler](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/26bb7abf-17ac-477f-b958-227d004146e0)

###

                                    Få rådgivning hos demenskonsulenterne

Demenskonsulenterne kan rådgive dig og dine pårørende om livet med demens og hjælpe med at finde frem til den støtte og de tilbud, der passer til din situation.

De kan blandt andet rådgive om hverdagen med demens, hjælpemidler og relevante tilbud og hjælpe med kontakt til andre dele af kommunen.

[Læs mere om demenskonsulenterne](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/8b0262bc-cef6-4de9-8791-dd9f701fc363)

###

                                    Tilbud og aktiviteter omkring demens

Der findes forskellige tilbud til mennesker med demens eller hukommelsesproblemer i Lolland Kommune. Det kan blandt andet være støtte i hverdagen, aktiviteter, træning, undervisning og sociale fællesskaber. Her kan du få et overblik over mulighederne.

[Tilbud og aktiviteter omkring demens](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/a83889c1-2edf-470f-9f69-260d836a9132)

###

                                    Få mere viden om demens

Vil du vide mere om demens, kan du læse om, hvad demens er, forskellige demenssygdomme og finde steder, hvor du kan få mere viden.

[Viden om demens](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/9ea74c38-be66-4fec-9967-d569541d730a)

## Kontakt

### Ældre & Sundhed

                                Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                aeldresektorenofficiel@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 77 00](tel:54%2067%2077%2000)

### Skriv til os

[Send sikker post til Ældre & Sundhed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/033fce40-0dbc-4fb2-bf05-223efbb5e208/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Ældre & Sundheds Telefon- og Borgerbetjening viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Telefonen hos Ældre & Sundhed besvares af vagttelefonen uden for de almindelige telefontider.

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/viden-om-demens

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/jeg-er-paaroerende

                https://www.lolland.dk/borger/personlige-forhold/fremtidsfuldmagt
