---
title: "Hvor får jeg hjælp"
description: "Der er muligheder for at få hjælp, hvis du eller en i din familie rammes af demens"
date: "2026-04-28"
created: "2024-07-22"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Sundhed og støtte](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette)

                    [Demens](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens)

                [Hvor får jeg hjælp](https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/hvor-faar-jeg-hjaelp)

# Hvor får jeg hjælp

Der er mange muligheder for at få hjælp, hvis du eller en i din familie rammes af demens.

[Du finder relevante tilbud i Lolland Kommune for borgere med demens på siden "Jeg har demens".](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/5fcbdbe8-1da1-4550-9c12-83057d21dd0b "Du finder relevante tilbud i Lolland Kommune for borgere med demens på siden ")

[Du finder relevante tilbud i Lolland Kommune for pårørende under siden "Jeg er pårørende".](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/82f94bac-1ebc-499b-bb39-611837203dbd "Du finder relevante tilbud i Lolland Kommune for pårørende under siden ")

Demenskonsulenterne kan altid være første kontakt - uanset hvilke spørgsmål der melder sig. De vil kunne guide dig videre til rette sted.

[Du kan læse mere om demenskonsulenterne under siden "Demenskonsulenter".](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/c8d90940-1bac-4de0-b2de-15fce36aa306 "Du kan læse mere om demenskonsulenterne under siden ")

## Gode råd

###

                                    Rådgivning fra interesseorganisationer

#### Ældresagen

Du kan ringe til Ældre Sagens rådgivere og få svar på dine sociale, juridiske, økonomiske og andre spørgsmål. Rådgivningen og telefonopkaldet er gratis.
[Læs mere om Ældre Sagens rådgivning (aeldresagen.dk)](https://www.aeldresagen.dk/viden-og-raadgivning/helbred/demens "Åbner i et nyt vindue")

#### Alzheimerforeningen

Alzheimerforeningen driver også en gratis rådgivningslinje, hvor du kan få svar på de spørgsmål, som melder sig.
[Læs mere om Alsheimerforeningens rådgivningslinje (alzheimer.dk)](https://www.alzheimer.dk/her-faar-du-hjaelp/demenslinien "Åbner i et nyt vindue")

###

                                    Planlægning af fremtiden

Som borgere i Danmark har vi alle ret til selv at bestemme over vores egne økonomiske og personlige forhold. Udviklingen i en demenssygdom kan dog gøre, at en person med demens på et tidspunkt ikke længere kan varetage egne forhold på en fornuftig måde og med den fornødne dømmekraft i situationen.

Det er vigtigt at respektere personen med demens' ret til selvbestemmelse så længe vedkommende er i stand til det. Men det er lige så vigtigt, at andre overtager varetagelsen af vedkommendes personlige og/eller økonomiske forhold, når han/hun ikke længere selv kan klare det. Det kræver enten et lovgrundlag, f.eks. værgemålsloven, eller at personen selv har givet en anden person adgang til at varetage sine forhold, f.eks. via en fuldmagt eller en fremtidsfuldmagt.

Det er derfor en god idé, at få talt om og taget beslutning om disse ting i god tid - og tidligt i demensforløbet.

Nedenfor kan du se lidt mere om, hvilke muligheder der er.

#### Fremtidsfuldmagt

Hvis du som demensramt gerne selv vil have indflydelse på, hvem der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, hvis du på et tidspunkt ikke længere selv kan, kan du oprette en fremtidsfuldmagt.

[Læs mere om fremtidsfuldmagter](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/b9d039fb-211c-42fb-8f60-16dfc660f833 "Læs mere om fremtidsfuldmagter")

#### Værgemål

Hvis en person med demens ikke længere kan træffe beslutninger om deres økonomiske eller personlige forhold, eksempelvis om de skal flytte, kan der være behov for, at andre træffer beslutningerne for dem. Familieretshuset kan iværksætte værgemål for personer, der har behov for det. Den pågældende person får en værge, der kan træffe de nødvendige beslutninger på vedkommendes vegne. Familieretshuset fører i de fleste tilfælde tilsyn med værgen.

[Læs mere om værgemål (familieretshuset.dk)](https://familieretshuset.dk/vaergemaal-sider/vaergemaal "Åbner i et nyt vindue")

[Du kan også læse mere om demens, testamente og værgemål på sundhed.dk.](https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/aeldre/sygdomme/demens/demens-testamente-vaergemaal/)

###

                                    Juridiske spørgsmål ved flytning til plejebolig

Udviklingen i en demenssygdom vil på et tidspunkt i forløbet påvirke personens evne til at tage juridiske gyldige beslutninger om egne økonomiske og personlige forhold. Man kan som pårørende til en person med demens, stå i den situation, at ens kære ikke længere ved hvad han eller hun siger ja og nej til.

I de tilfælde hvor flytning til plejebolig kommer på tale, kan der være særlige udfordringer og regler, som der skal tages hensyn til, hvis man står i den situation. Hvis ud står i den situation, kan du kontakte boligvisitationen.

Boligvisitatorerne kan kontaktes på telefon 54 67 62 11 i tidsrummet 8.00-9.00 mandag, tirsdag, torsdag og fredag.

## Kontakt

### Ældre & Sundhed

                                Søndre Boulevard 84, 4930 Maribo

                                aeldresektorenofficiel@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 77 00](tel:54%2067%2077%2000)

### Skriv til os

[Send sikker post til Ældre & Sundhed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/033fce40-0dbc-4fb2-bf05-223efbb5e208/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Ældre & Sundheds Telefon- og Borgerbetjening viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Telefonen hos Ældre & Sundhed besvares af vagttelefonen uden for de almindelige telefontider.

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/demenskonsulenter

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/mistanke-om-demens

                https://www.lolland.dk/borger/sundhed-og-stoette/demens/jeg-har-demens
