---
title: "Kompensationsydelse"
description: "Kompensationsydelse til børn, unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører ekstraudgifter i hverdagen"
date: "2026-04-27"
created: "2026-04-27"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Personlige forhold](https://www.lolland.dk/borger/personlige-forhold)

                    [Personligt tillæg og tilskud](https://www.lolland.dk/borger/personlige-forhold/personligt-tillaeg-og-tilskud)

                [Kompensationsydelse](https://www.lolland.dk/borger/personlige-forhold/personligt-tillaeg-og-tilskud/kompensationsydelse)

# Kompensationsydelse

Fra 1. september 2025 trådte nye regler i kraft for kompensationsydelse (tidligere kaldet merudgiftsydelse). Kommunen kan nu yde støtte til børn, unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, hvis de har kompensationsberettigende udgifter i hverdagen, efter servicelovens § 100.

## Få mere information om kompensationsydelse

###

                                    Du skal opfylde disse krav for at få kompensationsydelse

- Du skal have udgifter som følge af din funktionsnedsættelsen, f.eks. til transport, hjælpemidler, særlig kost, fritidsaktiviteter, mv.
- Udgifterne skal være sandsynliggjorte (gruppe 1) eller dokumenterede (gruppe 2) og overstige 6.660 kr. årligt.
- Ydelsen gives uanset om du er i beskæftigelse, under uddannelse eller modtager anden offentlig støtte.

###

                                    Gruppe 1: Standard beløb udbetales fast hver måned

Hvis du vælger gruppe 1, betyder det, at du:

- Kan få 1.105 kroner hver måned.
- Kan sandsynliggøre, at dine samlede udgifter til dit barn er over 6.660 kroner om året.
- Kan tælle både faste og enkeltstående udgifter med.

###

                                    Gruppe 2: Dokumenterede høje udgifter bliver dækket

Hvis du vælger gruppe 2, betyder det at:

- Hvis du har dokumenterede udgifter på over 24.000 kroner om året, kan du få dækket de faktiske udgifter.
- Udgifterne skal være med på den såkaldte positivliste. [Se positivlisten under §5 i bekendtgørelsen på retsinformation.dk](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/1064 "Se positivlisten under §5 i bekendtgørelsen på retsinformation.dk")
- Du får også 500 kroner ekstra om måneden til udgifter, som ikke står på listen.

###

                                    Hvis du har høje udgifter, som ikke står på listen

Du kan få støtte til markant høje udgifter (gruppe 2, nr. 9), hvis den enkelte udgift ikke står på positivlisten og overstiger 15.000 kr. om året.

###

                                    Hvis du allerede får kompensation

Vi vurderer din sag efter de nye regler senest den 1. september 2027. Indtil da fortsætter du med din nuværende ordning.

###

                                    Sådan søger du om kompensationsydelse, når du er over 18 år

#### Kontakt os, før du sender din ansøgning

Vi anbefaler, at du kontakter os for information, råd og vejledning, før du sender din ansøgning om kompensationsydelse.

Vi har telefontid alle hverdage mellem kl. 08:30-09:30. Du kan enten ringe til Louise, Kristina eller Lotte.

**Louise**

Telefon: [54 67 62 37](tel:54%2067%2062%2037 "54 67 62 37")

**Kristina**

Telefon: [54 67 73 21](tel:%2054%2067%2073%2021 " 54 67 73 21")

**Lotte**

Telefon:[54 67 61 19](tel:%2054%2067%2061%2019 " 54 67 61 19")

#### Når du har talt med os, er du klar til at ansøge

Du bestemmer selv, om du vil ansøge efter gruppe 1 eller
gruppe 2. Din rådgiver hjælper dig med at finde den rette gruppe, når det er
tid til at følge op på din bevilling.

Når du har sendt din
ansøgning, vurderer din rådgiver, om du opfylder betingelserne for at få dækket
dine udgifter. Det sker ud fra gældende regler, herunder om udgifterne er
nødvendige for at få kompensationen.

[Send en ansøgning om kompensationsydelse via borger.dk (åbner ny side)](https://www.borger.dk/Handlingsside?selfserviceId=b383a94f-ace7-4d00-9f8c-ac17a9d12346)

## Læs kvalitetsstandarden for merudgifter til voksne

- [Hent kvalitetsstandarden for kompensationsydelse](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/dcc2c344-6534-4042-982a-3c0df31853e3 "Hent kvalitetsstandarden for kompensationsydelse")

## Kontakt

### Social, Psykiatri og Handicap

                                Søndre Boulevard 82 B, 4930 Maribo

                                socialpsykiatrioghandicap@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Social, Psykiatri og Handicap (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/3ca9ed5a-963d-45b4-a1df-6e69f8baa3ca/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

[Find kontaktoplysninger på myndighedsrådgiverne.](https://www.lolland.dk/MOLIRIPAGE/725d3c42-4588-4b8e-a273-70e4da5b0b0c "Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.")
