Skip til hoved indholdet

Klima og klimaforandringer

De seneste år er det blevet tydeligt, at også Danmark står overfor betydelige klimaforandringer og på den baggrund har Lolland Kommune udarbejdet en række planstrategier, som dels beskriver status og dels beskriver de nødvendige tiltag til forebyggelse af risiko og skader.

Klima- og Energiplan

Forebyggelse sker især gennem at nedbringe udledningen af CO2 og andre drivhusgasser for at sænke den globale temperaturstigning. Det er væsentligt at blive ved at bidrage til den grønne omstilling, sætte mål og iværksætte reducerende tiltag. Lolland Kommunes Klima- og Energiplan er i 2021 godkendt af C40 og Concito som en ambitiøs DK2020-plan.

Du finder links til planerne i boksen nederst på siden.

Risikostyringsplan for oversvømmelse af Sydlolland og Nakskov

Skader fra oversvømmelser forhindres ved at vurdere oversvømmelsesrisikoen og forsinke eller afspærre vandet .  

I forbindelse med de store oversvømmelser i Sydeuropa sidst i 90érne blev samtlige lande i EU pålagt at udarbejde planer for områder, der er særligt udsatte for oversvømmelser. I Danmark førte det til udpegning af først Nakskov og senere Sydlolland som risikoområde for oversvømmelse af havvand.

Lolland Kommune har i henhold til EU's oversvømmelses-direktiv udarbejdet Risikostyringsplanen for oversvømmelse af Nakskov er godkendt af Byrådet d. 17. september 2015.

Denne plan er revideret i 2021: Revurdering og ajourføring af Risikostyringsplan for Sydlolland og Nakskov godkendt af Byrådet den 25. maj.

Af planen og de tilhørende oversvømmelseskort fremgår det, hvilke områder, der er særligt truede af oversvømmelse ved forskellige vandstande i havet. Man kan også se hvilke foranstaltninger, Lolland Kommune anser for at være nødvendige i de forskellige områder for at imødegå oversvømmelser.

Klimatilpasningsplan

Såvel risiko for oversvømmelse fra regn som fra hav er vurderet i Lolland Kommunes klimatilpasningsplan, som beskriver de udfordringer, som kommunen står over for i forbindelse med den øgede nedbør, højere havvandstand og kraftigere vind.

Vi ved nu, at der kommer øget belastning på byernes kloaksystemer, øget belastning på dræn, vandløb og pumper i det åbne land og dermed en øget risiko for oversvømmelse hos den enkelte grundejer.

Rødby Fjord-projektet

I august 2011 blev såvel landbrugsarealer som sommerhusområder på Sydlolland oversvømmet på grund af en langvarig regn. Det viste sig, at der var meget forskellige opfattelser af, hvorfor dette skete.

Med støtte fra Naturstyrelsen blev det muligt at igangsætte et klimatilpasningsprojekt, der havde til formål at skabe en fælles forståelse af, hvordan vand bevæger sig i området.  Det vil sige hvordan vandføring, udpumpning og vedligeholdelse af vandløb spiller sammen - også under ekstreme forhold. En projektgruppe deltog gennem projektprocessen med at opbygge en hydraulisk model for Rødby Fjord-oplandet.

Modellen er opstillet for større vandløb i et 20.000 hektar stort opland til Rødby Fjord på Sydlolland. Fra oplandet pumpes vandet via Kramnitse Pumpestation ud i Østersøen.



Henvendelser vedr. klima kan rettes til klimasekretariatet på e-mail:  klimaogenergi@lolland.dk

Find omtalte planer, strategier m.m. her

Lolland Kommunes Klima- og Energiplan 2020-2050 kan findes vis kommunens sektorplaner

Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune 2010-2022 kan downloades som pdf her

Risikostyringsplan for oversvømmelse af Nakskov kan downloades her som pdf

Revurdering og ajourføring af risikostyringsplanen kan downloades her som pdf

Risikostyringsplanen bygger på statens oversvømmelseskort for Nakskov, der kan ses i kommunens kortløsning

Kontakt

Teknik- og Miljømyndighed

Fruegade 7, 4970 Rødby
tmm@lolland.dk

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

Måske er du også interesseret i

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links