---
title: "Befordringsgodtgørelse til jobsamtale"
description: "Tilskud til transport, når du er ledig, og skal deltage i en jobsamtale"
date: "2026-01-22"
created: "2026-01-22"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Jobsøgning og ledighed](https://www.lolland.dk/borger/jobsoegning-og-ledighed)

                [Befordringsgodtgørelse til jobsamtale](https://www.lolland.dk/borger/jobsoegning-og-ledighed/befordringsgodtgoerelse-til-jobsamtale)

# Befordringsgodtgørelse til jobsamtale

Du har mulighed for at få udbetalt tilskud til transport, når du er ledig, og skal deltage i en jobsamtale.

                            [Ansøg om befordringsgodtgørelse til jobsamtale (nemform.dk)](https://www.nemform.dk/360/AMB002)

## Jobcenter Lolland har fastsat disse betingelser for tilskud

### Hvem kan søge?

Alle, der modtager kontanthjælp eller kontanthjælpslignende ydelse, herunder ledighedsydelse, og som bor og har folkeregisteradresse i Lolland Kommune.

### Hvad er betingelserne for at få tilskud?

- Der er minimum 100 kilometer i bil tur-retur fra din adresse til virksomhedens adresse, hvor du skal til jobsamtale.
- Jobsamtalen er til et ordinært job.
- Jobsamtalen foregår i Danmark.

### Hvad kan du få tilskud til?

- Hvis du opfylder betingelserne, kan du få det fulde beløb dækket til det billigste offentlige transportmiddel eller efter statens lave kilometertakst, hvis du kører i bil.
- Du kan ikke få tilskud, hvis udgiften til kørsel helt eller delvis bliver dækket på anden vis. Det kan for eksempel være, hvis virksomheden, du er til samtale hos, betaler for transporten.

### Hvordan ansøger du?

- Du sender en kort ansøgning til Ydelsesenheden og vedlægger skriftlig dokumentation i form af indkaldelse til jobsamtalen (brev eller mail), virksomhedens adresse og eventuelle billetter.
- Din ansøgning skal sendes senest 14 dage efter, du har deltaget i jobsamtalen.

## Vejledningsforpligtigelse fra jobcentrets side

Borger orienteres i forbindelse med visitationssamtale om kommunens retningslinjer for befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsamtaler.

## Lovgrundlag

### **Lov om en a**ktiv **beskæftigelsesindsats §17**

- § 17. For at fremme beskæftigelse og modvirke ubalance på arbejdsmarkedet kan jobcenteret tilbyde økonomisk støtte til jobsøgende og arbejdsgivere til gennemførelse af særlige aktiviteter, der medvirker til, at jobsøgende finder job og arbejdsgivere rekrutterer arbejdskraft.
- Stk. 2. Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter og støtte, der retter sig mod særligeuddannelses- eller arbejdsområder eller jobsøgende med særlige kvalifikationer eller behov, og befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lign”.
