Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Ungeløftet

Vi står sammen om at løfte de unge i Lolland Kommune

I Lolland Kommune har vi ca. 700 unge i alderen 15 til 29 år, som ikke er i arbejde eller uddannelse. Hver dag arbejdes der målrettet på at støtte disse unge, men vi har brug jeres hjælp til at løfte de unge i fællesskab.

Hvad er Ungeløftet?

Formålet med Ungeløftet er at løfte de unge tættere på arbejde eller uddannelse og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber. Dette via etablering af lokale partnerskaber mellem kommuner, virksomheder og civilsamfundsaktører.

Ungeløftet tager udgangspunkt i den enkelte unge og møder dem dér, hvor de er i livet – med respekt for deres unikke behov og drømme. For nogle betyder det en rollemodel, en mentor eller særlig støtte. For andre handler det om at blive en del af et meningsfuldt fællesskab. Fælles for de fleste er ønsket om at få en plads på en arbejdsplads, hvor de kan opleve at bidrage og gøre en forskel.

Kernen i Ungeløftet er at skabe konkrete jobmuligheder til unge. Det handler om at give flere unge chancen for at få erfaring, indgå i kollegiale fællesskaber – og tjene deres egne penge.

Hvad er partnerskaber?

Som partner i Ungeløftet får I mulighed for at gøre en konkret forskel for unge i vores kommune. I bidrager til at skabe nye veje til fællesskab, job og uddannelse – samtidig med, at I får adgang til nye talenter og styrker jeres sociale engagement. Det kan være gennem jobmuligheder, støtte på vejen mod uddannelse og beskæftigelse eller ved at invitere unge ind i jeres inkluderende fællesskaber.

Mere om Ungeløftet

På Landsplan er der knapt 45000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Det kræver handling. Ungeløftet er udsprunget af en bred politisk aftale, hvor der afsættes midler til at løfte de unge, og hvor der er etableret nationale partnerskaber.

Læs mere om Ungeløftet på ungeloeftet.dk

Spørgsmål og svar til virksomheder

Som virksomhed ansætter I de unge i et job, hvor de kan bidrage og blive en del af et arbejdsfællesskab – og måske de unge også med tiden udvikler sig til at blive en værdifuld arbejdskraft for jer.

I får mulighed for at vise samfundsansvar og blive en del af et netværk, der arbejder mod et fælles mål. Der vil være mulighed for at få tilknyttet hjælp og støtte til at matche og fastholde den unge via beskæftigelsesrettede initiativer kommunen.

Kilde: Ungeloeftet.dk

Både fuldtidsjob, arbejde i få timer om ugen og fritidsjob tæller med. Virksomheder understøtter udbredelsen af et rummeligt arbejdsmarked ved at give plads til de unge, der har det svært.

Kilde: ungeloeftet.dk

Virksomheder – store som små, private som offentlige – kan skabe jobåbninger til de unge. Det kan være fuldtidsstillinger, deltidsjob eller fritidsjob.

Formålet er at give de unge mulighed for at opleve at være en del af et arbejdsfællesskab, hvor de tage bidrage, tage ansvar og tjene deres egne penge.

Kilde: Ungeloeftet.dk

Alle fortjener en plads i fællesskabet.

Hvis I kan se potentialet, så kontakt projektleder Heidi Sebech eller Nina Zachariassen, der begge kan hjælpe jer videre i partnerskabet.

Heidi Sebech

Projektleder Ungeløftet

21 36 42 56

ungeloeftet@lolland.dk

Nina Zachariassen

Projektleder Ungeløftet

21 36 30 59

ungeloeftet@lolland.dk

Kontakt

Arbejdsmarked

Lillievej 4, 4900 Nakskov

Ring til os

Bemærk

Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

Når du ringer

Callcentret viderestiller telefonopkald til relevant medarbejder eller område.

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links