Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Nyt job, nyt hjem?

I Lolland Kommune får du mere end et job. Du får muligheden for en ny hverdag, hvis du vælger at slå dig ned her. Her kan et spændende arbejdsliv kombineres med en hverdag i naturskønne og rolige omgivelser og med mere tid til det, der betyder noget.

Mere bolig for pengene og mere tid til det vigtige

Uanset om du vil eje eller leje, er boligpriserne på Lolland blandt de mest overkommelige i landet. Her behøver hele din økonomi ikke blive lagt i mursten. Du kan i stedet bruge pengene på alt det, der gør livet rigt: oplevelser, rejser, fritidsaktiviteter og mere tid med dem, du holder af.

Lolland byder på mange forskellige måder at bo på og boliger til enhver livsstil. Her er klassiske parcelhuse og moderne lejligheder, små hyggelige byhuse, rummelige villaer med have og nedlagte landbrug med masser af plads og udsigt til åbne marker. Du kan bo på landet, midt i naturen, tæt på skov og strand eller i et aktivt bymiljø med skole, sportshal og indkøb lige om hjørnet. Her finder du det hele og til en pris, der ligger langt under landsgennemsnittet.

Lokalsamfund med plads til dig

Når du flytter til Lolland, bliver du en del af noget større. Her er lokalsamfundene levende og imødekommende. Du finder fællesskaber med plads til både nye og gamle ansigter. Man hilser på hinanden, hjælper hinanden og finder hurtigt sin plads i det lokale liv, hvis man har lyst.

Lolland er kendt for et stærkt frivilligt engagement og masser af muligheder for at mødes - hvad enten det er til fodboldtræning, kreative aftenskolehold, lokale markeder, fællesspisninger eller musikoplevelser.

Job og muligheder til hele familien

Når én i familien får nyt job, følger der ofte store beslutninger med. På Lolland behøver det ikke være et enten-eller. Her er der muligheder for hele familien, både i arbejdslivet og fritiden.

Unge har også gode muligheder for at komme i gang. Lolland Kommune er blandt de bedste i landet, når det gælder fritidsjob til unge. Her får de tidligt erfaring, ansvar og tilknytning til det lokale liv.

Snus til livet på Lolland med en flexbolig

Har du fået job i området, men er du i tvivl om at flytte permanent? Så kan en flexbolig være en god måde at starte på. Med en flexboligtilladelse kan du bruge en helårsbolig som fritidsbolig og på den måde prøve livet på Lolland af, inden du træffer en større beslutning. Flere er startet sådan og er siden flyttet hertil permanent, fordi de fandt ud af, at det netop var her, de ville være.

Kontakt vores bosætningskonsulent

Overvejer du at flytte til Lolland, eller er du nysgerrig på, hvordan hverdagen kan se ud her? Vores bosætningskonsulent står klar til at svare på dine spørgsmål og hjælpe dig godt på vej.

Uanset om du vil høre mere om boligmuligheder, lokalsamfund, skoler, flexboliger eller noget helt andet, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Martina Jenny Frang Mostad

Bosætningskonsulent

23 99 59 36

tilflytter@lolland.dk

Læs mere

Lolland Lever Livet

Mere om livet på Lolland

Besøg lollandleverlivet.dk

Flexbolig

Mere om flexboligordningen

Besøg flexbolig.nu

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links