---
title: "Freddie - Teamkoordinator i socialpsykiatrien"
date: "2026-06-04"
created: "2026-05-11"
---

# Mød en medarbejder

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Lolland Kommune som arbejdsplads](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads)

                    [Medarbejder](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads/medarbejder)

                    [Mød en medarbejder](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads/medarbejder/moed-en-medarbejder)

                [Freddie - Teamkoordinator i socialpsykiatrien](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads/medarbejder/moed-en-medarbejder/freddie-teamkoordinator-i-socialpsykiatrien)

## Freddie - Teamkoordinator i socialpsykiatrien

"Lolland Kommune er en arbejdsplads drevet af medarbejdere med noget på hjertet. Her er respekt for både faglighed, nye idéer og omsorgen for andre."

## Hvad gør Lolland Kommune til en god arbejdsplads?

Lolland Kommune er en arbejdsplads drevet af medarbejdere med noget på hjertet. Her er respekt for både faglighed, nye idéer og omsorgen for andre.

Der er gode muligheder – uanset om man er generalist eller specialist – og samtidig et stærkt fagligt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og udvikler sig sammen.

Jeg oplever også en arbejdsplads med ambitioner, hvor der er plads til at udfolde sig og bringe sine kompetencer i spil.

## Hvad er kernen i dit arbejde?

Jeg er teamkoordinator for Ungdomskollegiet i Nakskov og et udekørende bostøtteteam under Center for Socialpsykiatri. Vi arbejder med unge med blandt andet psykiatriske diagnoser og komplekse udfordringer.

Kernen i mit arbejde er at skabe overblik, sikre fremdrift i opgaverne og være bindeled mellem mennesker, opgaver og samarbejdspartnere. Samtidig fungerer jeg som sparringspartner for både kolleger og samarbejdspartnere.

Det kræver, at jeg kan navigere i en hverdag med mange relationer og stor uforudsigelighed – altid med borgeren i centrum.

## Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Det bedste ved mit arbejde er det gode samarbejde – både med fagligt dygtige kolleger og på tværs af sektorer.

Samtidig er det en arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle sig og blive dygtigere. Det skaber en stærk følelse af engagement og passion i arbejdet.
