Lolland i forandring
Nu og i de kommende år står Lolland over for en forandring. Udviklingen tager fart, og nye muligheder folder sig ud som aldrig før.
Femern-forbindelsen til Tyskland, den grønne omstilling og en stærk lokal erhvervsudvikling driver en positiv bevægelse, der skaber nye arbejdspladser, udvikler vores byer og tiltrækker både virksomheder og nye borgere fra ind- og udland.
For første gang nogensinde er ledigheden på Lolland lavere end landsgennemsnittet, og antallet af arbejdspladser og lønmodtagere fortsætter med at stige. Det er et tydeligt tegn på, at fremgangen kan mærkes.
Samtidig står vi over for store forandringer, i takt med at nye reformer og ændrede rammer for velfærden kræver nytænkning, samarbejde og mod. I Lolland Kommune ser vi det som en mulighed for at gentænke, hvordan vi løser vores opgaver og skaber de bedste rammer for hverdagslivet for borgere, lokalsamfund og virksomheder.
Det gør Lolland Kommune til et spændende sted at arbejde.
Som medarbejder bliver du en del af et stærkt fællesskab, hvor idéer får lov at vokse, og hvor vi sammen sætter retning for udviklingen. Vi er en organisation med store ambitioner, hvor vi ser og griber mulighederne og er drevet af en fælles vilje til at skabe fremtidens Lolland.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.