Arbejdsvilkår og medarbejderfordele
Der er mange fordele ved at være offentligt ansat og medarbejder i Lolland Kommune. De fleste vilkår under ansættelsen er fastsat gennem overenskomster og lokale aftaler, som sikrer gode rammer – uanset hvor du er i livet.
Gode vilkår under ansættelsen
Som medarbejder i Lolland Kommune:
- får du en arbejdsgiverbetalt pensionsordning
- har du ret til 6. ferieuge
- har du ret til en årlig medarbejderudviklingssamtale (MUS)
- kan du gode muligheder for kompetenceudvikling, og der er mulighed for, efter aftale med din leder, at søge om midler fra blandt andet Lolland Kommunes Centrale Uddannelsespulje
- modtager du en gave ved runde fødselsdage (20, 30, 40, 50, 60, 70, 80)
- modtager du en gave til en værdi af 3.000 kr., hvis du går på efterløn eller pension efter mindst 10 års uafbrudt ansættelse
- er du omfattet af aftaler om hjemmearbejde og fleksibel arbejdstid
Tjenestefri med løn
Du har ret til tjenestefrihed med løn:
- til speciallægebesøg, når det ikke kan planlægges uden for arbejdstiden
- ved dødsfald i nærmeste familie (1–2 dage afhængig af rejseafstand)
- ved begravelse af nære familiemedlemmer og personer med særlig tilknytning
- når du donerer blod
- ved 25- og 40-års jubilæum, hvis det falder på en arbejdsdag
Personaletilbud og trivsel
Som medarbejder i Lolland Kommune:
- kan du leje sommerhuse gennem Lolland Kommunes Feriefond
- kan du få rabat på aktiviteter i Lalandia, Rødby
- kan du deltage i personalefester og sociale arrangementer
- arbejder du i et røgfrit miljø
Hvis du har børn
- Du har ret til to omsorgsdage pr. år pr. barn til og med det kalenderår, barnet fylder 7 år
- Du har mulighed for frihed til pasning af sygt barn i op til to dage (efter aftale med nærmeste leder)
- Du har ret til frihed med løn til pasning af alvorligt sygt barn under 18 år, hvis betingelserne i barselsloven er opfyldt
Hvis du venter barn
- Som kommende mor har du ret til at starte barsel 8 uger før termin med fuld løn
- Som far har du ret til 2 ugers betalt orlov efter fødslen
- Som mor, far eller medmor har du ret til længere barsel med fuld løn, end barselsloven fastsætter
- Der indbetales pensionsbidrag i den ulønnede del af barslen, hvis du i forvejen er berettiget til pension i din ansættelse
Seniorpolitik (55+)
Lolland Kommune ønsker at fastholde medarbejdere over 55 år, fordi deres erfaring og viden er værdifuld.
Seniorpolitikken giver mulighed for:
- seniorsamtaler og individuelle aftaler, der støtter overgangen til seniorlivet
- aftaler om nedsat arbejdstid med fuld pensionsindbetaling
- seniordage, hvis det fremgår af overenskomsten
For nyuddannede lærere
Vi tilbyder en god start på arbejdslivet:
- to ekstra løntrin de første fire år
- et mentorforløb med tre workshops, fem coachingtimer og netværk med andre nyuddannede lærere
- fleksibel arbejdstid, hvor du som udgangspunkt selv planlægger forberedelsestid – alt andet foregår med fysisk tilstedeværelse
Parkering?
Når du arbejder i Lolland Kommune, behøver du ikke starte dagen med at lede efter parkering. De fleste af vores arbejdspladser har gratis parkeringspladser tæt på, og mange af stederne finder du også ladestandere til elbiler.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Når du ringer
Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.