Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Ansøgningsfrist

13. januar 2026

Ansættelsesdato

Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Team Sygepleje Maribo

Vil du være en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed og plads til at være ny? Er du klar til nye faglige udfordringer i en hverdag, hvor relationer, faglighed og samarbejde går hånd i hånd? Vil du arbejde tæt på borgeren – og være med til at skabe sammenhængende og meningsfulde borgerforløb Så er det måske dig, vi leder efter!

I Team Sygepleje Maribo søger vi en sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et team med frihed under ansvar, stærkt kollegialt fællesskab og stor tillid til den enkelte sygeplejerskes faglighed.

Et job tæt på borgeren – og tæt på kollegerne


Som udekørende sygeplejerske hos os får du en alsidig og selvstændig hverdag, hvor du bruger din sygeplejefaglige viden bredt. Du følger borgerne over tid og har mulighed for – sammen med borgeren – at justere og tilpasse indsatserne, så vi skaber gode, sammenhængende forløb og kan følge dem helt til dørs.

Samtidig bliver du en del af et team, hvor vi:
  • hjælper hinanden i hverdagen
  • deler viden og sparrer fagligt
  • prioriterer et godt arbejdsmiljø med humor, nærvær og fællesskab
Og som bonus får du lov til at arbejde i en smuk kommune med både by, skov og vand.


Tryg opstart – med individuelt tilpasset introduktionsprogram


Vi ved, at en god start er afgørende – uanset om du er nyuddannet eller kommer med erfaring.
Derfor tilbyder vi et grundigt og individuelt tilpasset introduktionsprogram, hvor:
  • du bliver fulgt tæt af erfarne kolleger
  • introduktionen tilpasses dine kompetencer og dit erfaringsniveau
  • der er god tid til at lære borgerne, opgaverne og arbejdsgangene at kende
  • du først kører selvstændigt, når du føler dig fagligt og personligt tryg
Hos os skal du ikke “kunne det hele fra dag ét” – vi tager ansvar for, at du får en tryg og lærerig opstart.


Om Team Sygepleje Maribo


Vi er et engageret sygeplejeteam med forskellige kompetencer og erfaringer. Vores fælles mål er at levere høj kvalitet i borgerforløbene gennem stærk faglighed og tværfagligt samarbejde.

Vi arbejder med et bredt spektrum af sygeplejefaglige opgaver, fra enkle til komplekse, hos borgere i alle livets faser. 

Vi har tre sygeplejeklinikker, bemandet alle hverdage, samt specialistfunktioner inden for bl.a. borgernær sygepleje, palliation og sårbehandling.

Vi samarbejder tæt med hjemmeplejen og plejecentrene og har desuden sygeplejestuderende i teamet. Har du interesse for klinisk vejledning, er der gode muligheder for at afprøve rollen og senere tage vejlederuddannelsen. 


Hos os får du

 
  • En grundig og individuelt tilpasset introduktion
  • Indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag
  • Faglig sparring og vidensdeling med erfarne kolleger
  • Gode muligheder for faglig udvikling og specialisering, fx inden for:
    • palliation
    • sårpleje og klinikarbejde
    • borgernær sygepleje
    • specialiserede sygeplejeopgaver
    • klinisk vejledning og undervisning
  • Og ikke mindst: et team med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, gode kollegaer og en leder der ser den enkelte medarbejder.

Er du blevet nysgerrig, så få et smugkig ind i vores hverdag i denne video: 
 
Du kan også se videoen via linket her. 

Læs mere om jobbet her i job- og personprofilen (PDF)


Om dig


Vi forestiller os, at du:
  • er uddannet sygeplejerske
  • har lyst til både faglig og personlig udvikling
  • bidrager til fællesskabet med engagement og godt humør
  • er struktureret og kan prioritere i en travl hverdag
  • trives i forandringer og ser muligheder frem for begrænsninger
  • har kørekort (bil stilles til rådighed i arbejdstiden)
  • brænder for tværfagligt samarbejde med fokus på kerneopgaven


Løn- og ansættelsesvilkår 


Stillingen er på 32–37 timer pr. uge med tiltrædelse så hurtigt som muligt, eller senest 1. marts 2025.

Arbejdstiden er primært dagvagt, med ca. to aftenvagter i en 4-ugers periode samt én weekendvagt hver 4. uge.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest inden ansættelse, på den person der tilbydes stillingen. 

Har du lyst til at læse mere om hvordan det er at være ansat i Lolland Kommune, kan du læse mere via dette link. (lolland.dk). 


Yderligere oplysninger


Har du spørgsmål – eller har du lyst til at besøge os, inden du søger – så kontakt: Teamleder Bette Balschmidt på mail belbs@lolland.dk eller telefonnummer 29 27 82 53, Team Sygepleje Maribo.
 

Ansøgningsproces 


Ansøgningsfristen er den 13. januar 2025.

Samtaler afholdes løbende på Maribo Sundhedscenter.


Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Søg stillingen

Kontakt

Bette Louise Balschmidt
Tlf.: 29 27 82 53

Hold dig opdateret og giv os feedback

Tilmeld nyhedsbrev Giv os feedback

Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

CVR-nr. 29188572

Telefon: 54 67 67 67
lolland@lolland.dk

Telefontider

Mandag - onsdag08:00 - 15:00
Torsdag08:00 - 17:00
Fredag08:00 - 13:00

Nyttige links