---
title: "Søndersø botilbud i Maribo søger en SSA / SSH / PA / Pædagog til dagvagt (34h)"
description: "Søndersø botilbud i Maribo søger en SSA / SSH / PA / Pædagog til dagvagt (34h)"
date: "2026-09-04"
created: "2026-09-04"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Ledige stillinger](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger)

                [Søndersø botilbud i Maribo søger en SSA / SSH / PA / Pædagog til dagvagt (34h)](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger/soendersoe-botilbud-i-maribo-soeger-en-ssa-ssh-pa-paedagog-til-dagvagt-34h)

Ansøgningsfrist

23. september 2026

Ansættelsesdato

1. november 2026

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Kongensgade

[Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=131108&amp;Lang=1030)

                            [Opret jobagent](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobProfile.aspx?ClientId=2308&amp;Create=1)

            *En af vores engagerede medarbejdere har søgt nye udfordringer efter mange år på Søndersø. Vi har derfor brug for en ny kollega, der har mod på nye udfordringer og lysten til at arbejde med mennesker der har en hjerneskade og svære fysiske handicaps.*
## Om Søndersø Botilbud

Søndersø er et længerevarende botilbud, hvor borgerne har behov for omfattende hjælp til at mestre deres liv, på grund af betydelig nedsat kognitiv og/eller fysisk funktionsevne. Søndersø er organisatorisk tilknyttet Center for Socialpsykiatri og Rusmidler, hvor vi er henhørende under Det Sociale tilsyn og Styrelsen for Patientsikkerhed.

På Søndersø arbejder vi med afsæt i neurofaglige tilgange og metoder som er relevante i forhold til målgruppens særlige behov, hvilket vurderes at føre til positive resultater for borgerne. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk forståelsesramme med henblik på at støtte det enkelte menneske i at kompensere for sine begrænsninger ved at udvikle nye strategier med afsæt i borgernes ressourcer.
## Følgende Stilling er ledig til besættelse 1. november 2026

Dagvagt 34 timer ugentligt med arbejde hver anden weekend, samt på helligdage.
## Om stillingen

Vi søger en faguddannet medarbejder, som har lysten, evnerne og ikke mindst personligheden til at være ansat på Søndersø.

Som medarbejder på Søndersø vil du få ansvarsopgaver som kontaktperson for 1-2 borgere, hvor alt fra personlig pleje, økonomi, nyt tøj, optiker og lægebesøg, samt meget mere er en del hverdagen.

På Søndersø arbejder vi med en høj grad af selvstændighed og initiativ. Vi har en positiv tilgang til nye udfordringer og er ikke styret af regler men af sund fornuft, og ser humor som et vigtigt element i det daglige arbejde.

Vi har ansat sundhedsfagligt og pædagogisk personale, hvor arbejdsopgaverne varetages tværfagligt. Der er mulighed for at udfolde sig pædagogisk i aktiviteter med borgerne såvel som i den daglige pleje og praktiske hjælp. Der hvor vi møder forskellen i faglighederne er, når du er ansat som SSA.

SSA’erne på Søndersø er medicinansvarlige for dispensering af medicin, hvor de arbejder aktivt med FMK – fælles medicin kort. Sundhedsfaglige kompetencer bringes i spil i det daglige arbejde hvor vi møder mindre sårplejeopgaver, lægesamtaler, risikolægemidler og dokumentation. Der er dets lige tæt samarbejde og sparring med Søndersøs sygeplejerske.

Kommunikationen er uformel og åben og vi lægger stor vægt på at man hele tiden udvikler sig fagligt og personligt. Fysisk og mentalt er det et job, hvor man bruger sig selv rigtig meget, hvilket kræver et godt overblik og stor rummelighed.

Vi dokumenterer i Nexus.
## Vi tilbyder

- En god og grundig oplæring
- En spændende arbejdsplads, hvor der er mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer
- En arbejdesplads hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø vægtes højt

## Vores forventninger

Som medarbejder skal du medvirke til at vedligeholde en kultur hvor tillid, respekt, anstændighed, inddragelse og anerkendelse er bærende elementer. Har du evnen og lysten til at løfte vores opgaver, så kan du være blandt dem vi søger, men det kræver, at du er klar til at gå på tværs af faggrænser og arbejdsopgaver og have en anerkendende og pædagogisk tilgang til enhver opgave omkring borgerne. Til gengæld har du i samarbejde med teamet indflydelse på at sætte dit præg på opgaverne.

Vores nye medarbejder skal være en selvstændige team-player med hjertet på rette sted, hvor du skal kunne bevare overblikket i en travl hverdag. Vi ser gerne, at du er i besiddelse af et kørekort B og indstillet på at køre i vores busser.
## Ansøgningsproces

Ansøgning med relevante bilag skal være os i hænde senest tirsdag den 23. september 2026.

Samtaler forventes afholdt d. 28. september 2026
## Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

SSA, Løninterval 37 timer inkl. tillæg bofællesskab: 30.583,26 /md – 35.874,01 /md. samt pension 14% og frit valg 1,29%.

SSH, Løninterval 37 timer: 27.536,34 /md – 32.277,92 /md. samt pension 14% og frit valg 1,29%.

Pædagogisk assistent, Løninterval 37 timer: 28.854,73 /md – 31.678,19 /md. samt pension 14,10%.

Socialpædagog, Lønintervallet på 37 timer er 32.863 kr. /md. – 37.424 kr. /md. samt pension 14,95%.
## Vil du vide mere?

Hvis du har lyst til at læse mere om os, kan du følge dette link: [Center for Socialpsykiatri, neuropædagogisk botilbud | tilbudsportalen.dk](https://tilbudsportalen.dk/tilbudssoegning/tilbudDetaljeside/index?tilbudsid=MCX-6736&amp;afdelingsid=7ad50846-f535-405d-b4f3-a9273a431265&amp;aktivtMenupunkt=ALLE_TILBUD) (tilbudsportalen.dk).

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne er du meget velkommen til at kontakte teamleder Heidi Sørensen tlf. 21 18 52 46.

*Vi glæder os til at modtage din ansøgning!*

*I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder. *****

*Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.*

*Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på* [*Lolland Kommune som arbejdsplads*](http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads "http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads")

                            [Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=131108&amp;Lang=1030)

## Kontakt

Teamleder Heidi Sørensen
21 18 52 46
