---
title: "Socialrådgiver – til Team Job og Formidling"
description: "Socialrådgiver – til Team Job og Formidling"
date: "2026-09-03"
created: "2026-09-03"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Ledige stillinger](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger)

                [Socialrådgiver – til Team Job og Formidling](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger/socialraadgiver-til-team-job-og-formidling)

Ansøgningsfrist

18. september 2026

Ansættelsesdato

Snarest muligt

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Arbejdsmarked og Borgerservice

[Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=130864&amp;Lang=1030)

                            [Opret jobagent](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobProfile.aspx?ClientId=2308&amp;Create=1)

Lolland kommune er afhængig af et velfungerende og aktivt erhvervsliv. Lolland kommune har en interesse i at få de ledige i job og skabe de bedste vilkår for virksomhederne.

Vi er på udkig efter en socialrådgiver/ socialformidler, som er god til at skabe relationer med en professionel tilgang. Du kan holde fokus på den lediges personlige, sociale og faglige kompetencer, så I kan skabe det bedste jobmatch, der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked.

Målgruppen er jobparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år, og ledighedsydelsesmodtagere.

## Dine opgaver

- Foretage visitationssamtaler med ledige som søger hjælp til forsørgelse
- Udarbejde borgerens Min plan
- Varetage kontaktforløb og følge op på progression
- Iværksætte beskæftigelsesrettede tilbud
- Formidle ledige til relevante job

## Hvem er du

Det er vigtigt, at du kan se muligheder og tro på den lediges vej tilbage i beskæftigelse. Du er god til at motivere andre og få dem til at se potentialer i sig selv. Vi søger dig, som er positiv i dit møde med den ledige, kolleger og samarbejdspartnere. Det er vigtigt, at du er ansvarsbevidst, tør tage selvstændige beslutninger i opgaveløsningen og har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang.
## Vi forventer, at du

- Har erfaring inden for myndighedsområdet og det borgerrettede samarbejde
- Kan arbejde borgerinddragende, sideløbende med afgørelser jvf. lovgivning
- Har interesse og viden inden for beskæftigelsesområdet og kendskab til aktiv beskæftigelsesindsats
- Har gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
- Har kendskab til arbejdsmarkedet og virksomhedernes behov
- Har gode IT- kundskaber. Vores fagsystem er FASIT

Du bliver en del af et team, der arbejder værdibaseret med udgangspunkt i de generelle værdier – kompetence, tillid, åbenhed og fairness.

## Løn og ansættelsesvilkår

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.

Startløn i stillingen forventes at tage afsæt i HK-overenskomsten (kr. 34.061,67-40.807,85) eller DS-overenskomst (kr. 33.491,50-39.981,16) afhængig af uddannelsesbaggrund og lønanciennitet. Dertil kommer pension på 17 % (HK-overenskomst) eller 16 % (DS-overenskomst)

Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.

Arbejdssted er Jobcenter Lolland, Campus Nakskov.

## Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest den 18. september 2026.

Vi forventer af afholde ansættelsessamtaler i uge 39, 2026.

## Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Teamleder Bente Damkjær på telefon 2494 3134.

*Vi glæder os til at modtage din ansøgning!*

*I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder. *****

*Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.*

*Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på* [*Lolland Kommune som arbejdsplads*](http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads "http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads")

                            [Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=130864&amp;Lang=1030)

## Kontakt

Bente Damkjær
2494 3134
