---
title: "Social- og sundhedshjælper til Skovcentret i Nakskov"
description: "Social- og sundhedshjælper til Skovcentret i Nakskov"
date: "2026-07-13"
created: "2026-07-13"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Ledige stillinger](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger)

                [Social- og sundhedshjælper til Skovcentret i Nakskov](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger/social-og-sundhedshjaelper-til-skovcentret-i-nakskov)

Ansøgningsfrist

4. august 2026

Ansættelsesdato

1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Team Skovcentret

[Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=128374&amp;Lang=1030)

                            [Opret jobagent](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobProfile.aspx?ClientId=2308&amp;Create=1)

*Vil du være med til at skabe et hjem, hvor mennesker trives – og hvor kollegaer lykkes sammen? I Team Skovcentret søger vi en social- og sundhedshjælper, der har lyst til at gøre en forskel i menneskers hverdag. Hos os handler arbejdet ikke kun om pleje og praktiske opgaver. Det handler om relationer, livskvalitet og om at skabe trygge rammer for de mennesker, der bor hos os!*

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

## Et arbejdsfællesskab med plads til både faglighed og personlighed

Når du træder ind i Team Skovcentret, bliver du en del af et engageret fællesskab bestående af fire enheder, hvor samarbejde, ansvarlighed og nærvær er fundamentet for vores hverdag.

Vi er optagede af at udvikle os – både fagligt og som arbejdsplads. Med den nye Ældrelov og etableringen af en teamkoordinator står vi i en spændende udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at styrke kvaliteten og skabe endnu bedre sammenhæng for vores borgere. Samtidig tror vi på, at et godt arbejdsmiljø skabes af mennesker. Derfor er der hos os plads til humor, gode grin og kollegaer, der tør bringe sig selv i spil. Vi værdsætter initiativ, engagement og medarbejdere, der bidrager til fællesskabet.

## Hvad bliver din rolle?

Som social- og sundhedshjælper får du en central rolle i beboernes hverdag. Du er med til at skabe tryghed, kontinuitet og kvalitet i plejen, samtidig med at du er en vigtig samarbejdspartner for både kollegaer og pårørende.

## Dine opgaver vil blandt andet være at:

- skabe og vedligeholde trygge relationer til borgere og pårørende
- være kontaktperson for udvalgte borgere
- bidrage til sammenhæng og kvalitet i pleje- og omsorgsopgaverne
- arbejde med medicinhåndtering inden for gældende kompetenceområde
- deltage aktivt i faglig sparring og udvikling
- samarbejde tværfagligt med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere.

## Hvem er du?

Du er uddannet social- og sundhedshjælper og møder mennesker med respekt, nysgerrighed og faglig stolthed.

## Derudover forestiller vi os, at du:

- tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet
- trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens
- kan bevare overblikket og prioritere dine opgaver
- møder borgere, pårørende og kollegaer med en anerkendende tilgang
- har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage til teamets udvikling.

Er du nyuddannet? – Tvivl ikke! -  Vi sørger for en grundig introduktion og støtte.

## Derfor skal du vælge os:

Hos Team Skovcentret får du:

- et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde
- mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling
- en arbejdsplads præget af åbenhed, tillid og sparring
- indflydelse på egen arbejdsdag og medansvar for udviklingen af teamet
- et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for andre mennesker.

## Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er torsdag den 4. august 2026 kl. 23.59.

Vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen i Team Skovcentret.

## Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt på fuldtid – det præcise timetal aftales nærmere.

Det er blandede vagter i hhv. dag og aften. Der arbejdes hver 2. weekend.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Lønniveau: Social- og sundhedshjælper: Startløn ved 37t (trin 19+1578 grundbeløb) kr. 27.536,34/slutløn ved 37t (trin 19+10trin+3078 grundbeløb) kr. 32.277,92.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026, eller efter aftale.

## Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Henriette Hansen på [hetih@lolland.dk](mailto:hetih@lolland.dk?subject=Ans%C3%B8gning%20SSH) eller tlf.: +45 25 88 63 84.

*Vi ser frem til at modtage din ansøgning!*

*I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder. *****

*Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.*

*Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på* [*Lolland Kommune som arbejdsplads*](http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads "http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads")

                            [Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=128374&amp;Lang=1030)

## Kontakt

Henriette Tine Hansen
Tlf.: +45 25 88 63 84
