---
title: "Social- og sundhedsassistent til Team Skovcentret i Nakskov"
description: "Social- og sundhedsassistent til Team Skovcentret i Nakskov"
date: "2026-04-28"
created: "2026-04-28"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Ledige stillinger](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger)

                [Social- og sundhedsassistent til Team Skovcentret i Nakskov](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger/social-og-sundhedsassistent-til-team-skovcentret-i-nakskov)

Ansøgningsfrist

21. maj 2026

Ansættelsesdato

1. august 2026 eller efter aftale.

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Team Skovcentret

[Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=124357&amp;Lang=1030)

                            [Opret jobagent](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobProfile.aspx?ClientId=2308&amp;Create=1)

*Team Skovcentret søger en engageret og fagligt velfunderet social- og sundhedsassistent, der har lyst til at være med til at skabe en tryg, meningsfuld og værdig hverdag for vores beboere. Hos os er faglig kvalitet, nærvær og gode relationer omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør.*

## Hvem er vi?

Team Skovcentret består af fire enheder og et stærkt, varmt og fagligt ambitiøst kollegafællesskab. Vi arbejder tæt sammen og har fokus på både borgernes trivsel og et godt arbejdsliv for hinanden.

Vi er midt i en spændende udvikling med nye tiltag og fokusområder – blandt andet i forbindelse med den nye ældrelov og indførelsen af en teamkoordinator. Det giver os mulighed for at gentænke og styrke vores kerneopgave og vores faglige retning.

Vi lægger vægt på samarbejde, initiativ og en god balance mellem seriøs faglighed og humor i hverdagen.

## Din rolle som SSA

Som social- og sundhedsassistent i Team Skovcentret bliver du en central og synlig fagperson i samarbejdet med borgere, kollegaer og pårørende. Dine opgaver vil blandt andet være at:

- fungere som kontaktperson og skabe trygge, tillidsfulde relationer
- sikre sammenhæng og høj kvalitet i plejen
- varetage medicinhåndtering, injektioner, sårpleje og øvrige delegerede sygeplejeopgaver
- bidrage aktivt til faglig sparring og udvikling i teamet
- samarbejde tværfagligt for at sikre den bedst mulige hverdag for borgerne

## Vi forestiller os, at du

- er uddannet social- og sundhedsassistent
- trives i et arbejdsmiljø, hvor faglighed og nærvær går hånd i hånd
- har lyst til at tage ansvar og bidrage til udviklingen af vores praksis
- er nysgerrig, reflekterende og kan bevare overblikket – også når tempoet er højt
- møder borgere, pårørende og kollegaer med en anerkendende tilgang
- kan tale, læse og skrive dansk, da dokumentation og kommunikation foregår på dansk

Er du nyuddannet, er du også meget velkommen – vi sørger for en grundig og omsorgsfuld introduktion.

## Vi tilbyder

- introduktion med mentor og engagerede kollegaer, der støtter dig godt fra start
- et fællesskab i udvikling med løbende fokus på samarbejde og arbejdsmiljø
- høj faglighed og gode muligheder for kompetenceudvikling
- en åben og ærlig arbejdsplads med plads til forskellighed
- mulighed for reel indflydelse på både egen arbejdsdag og teamets udvikling
- et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en konkret forskel for andre mennesker

## Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: torsdag den 21. maj 2026.

Samtaler afholdes:

8. juni kl. 8.00–14.00.

9. juni kl. 8.00–12.00.

Tiltrædelse: 1. august 2026 eller efter aftale.

## Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Stillingen indebærer arbejde hver 2. weekend og blandede vagter med periodevis overvejende dagvagter.

Tiltrædelse 1. august 2026 eller efter aftale.

## Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Henriette Hansen hetih@lolland.dk eller ring på 25 88 63 84.

*Vi glæder os til at modtage din ansøgning!*

                            [Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=124357&amp;Lang=1030)

## Kontakt

Henriette Tine Hansen
Tlf.: 25 88 63 84
