---
title: "Jobrådgiver til borger- og virksomhedsrettet arbejde"
description: "Jobrådgiver til borger- og virksomhedsrettet arbejde"
date: "2026-06-02"
created: "2026-06-01"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Ledige stillinger](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger)

                [Jobrådgiver til borger- og virksomhedsrettet arbejde](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger/jobraadgiver-til-borger-og-virksomhedsrettet-arbejde)

Ansøgningsfrist

21. juni 2026

Ansættelsesdato

1. august 2026

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Koordinerende Jobindsats

[Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=126644&amp;Lang=1030)

                            [Opret jobagent](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobProfile.aspx?ClientId=2308&amp;Create=1)

Lolland Kommune har i samarbejde med Den Sociale Investeringsfond etableret projekt *Jobfokus*, som løber frem til udgangen af 2028. I projektet arbejder vi målrettet med at støtte kontanthjælpsmodtagere over 30 år, som har andre udfordringer end ledighed, i at komme i job – eventuelt på deltid.

Derfor søger vi en kollega, der brænder for at støtte borgere på vejen mod job og selvforsørgelse. Du vil blandt andet have en opsøgende rolle i forhold til virksomheder og samarbejdspartnere.

Lolland Kommune er afhængig af et velfungerende og aktivt erhvervsliv. Vi har derfor en stærk interesse i både at hjælpe ledige i job og skabe gode rammer for virksomhederne.
Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejde, faglighed og udvikling er i centrum.

## Om teamet og jobbet

Vi er et velfungerende team på 17 medarbejdere, hvor størstedelen er uddannede socialrådgivere eller har en socialpædagogisk baggrund.

I teamet ser vi potentialet i alle borgere. Vi tror på, at der er brug for alle på arbejdsmarkedet – men at nogle har behov for individuelt tilrettelagt støtte for at nå dertil.

Ud over din opsøgende indsats over for virksomheder arbejder du med individuel, helhedsorienteret rådgivning af borgere med forskellige udfordringer og ressourcer. Du har fokus på at skabe relationer, motivation og progression frem mod virksomhedsrettede forløb.

Du vil arbejde inden for rammerne af den nye beskæftigelsesreform, som aktuelt er under implementering.

## Vi søger dig, der:

- Har erfaring som virksomhedskonsulent eller jobformidler – gerne med en socialrådgiveruddannelse eller anden relevant socialfaglig baggrund
- Har erfaring med opsøgende arbejde og gerne et virksomhedsnetværk, du kan bringe i spil
- Har erfaring med borgere med komplekse problemstillinger
- Arbejder struktureret og følger op på egne opgaver
- Er handlekraftig og målrettet – og ikke lader dig slå ud af udfordringer
- Har stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt
- Har let ved at skabe relationer og motivere andre
- Har lyst til at indtage en mentorlignende rolle for borgeren
- Kan matche borgernes kompetencer med virksomhedernes behov
- Reflekterer over egen praksis og samarbejde
- Har gode IT-kompetencer
- Har kørekort (kategori B)

## Du motiveres af:

- En arbejdsplads, hvor du kan bidrage med idéer og skabe forandringer
- Tværfagligt samarbejde og samskabelse med relevante aktører
- Afvekslende og udfordrende opgaver med fokus på borgerens progression
- Et arbejdsmiljø præget af travlhed, anerkendelse og en coachende tilgang

## Vi tilbyder:

- Engagerede kolleger med fokus på borgeren
- Mulighed for faglig udvikling og læring
- En værdibaseret kultur med udgangspunkt i: tillid, åbenhed, fairness og kompetence
- Anerkendende ledelse med plads til nye idéer
- Fleksordning og mulighed for hjemmearbejde

## Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er midlertidig på 37 timer om ugen, til udgangen af 2028.

Arbejdsplads på Jobcenter Lolland, Campus Nakskov.

Løn efter gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.

Ansættelse sker pr. 1 august eller snarest muligt.

## Ansøgningsprocedure:

Send din ansøgning med vedlagt CV elektronisk hurtigst muligt, sidste frist for ansøgning er 21. juni 2026.

Vi afholder samtaler den 25. juni 2026.

## Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Susanne Møllenbach på telefon 30 70 62 12.

*Vi glæder os til at modtage din ansøgning!*

*I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder. *****

*Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.*

*Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på* [*Lolland Kommune som arbejdsplads*](http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads "http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads")

                            [Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=126644&amp;Lang=1030)

## Kontakt

Susanne Stengaard Møllenbach
30 70 62 12
