---
title: "IT-udvikler til automatisering, RPA og AI i Lolland Kommune"
description: "IT-udvikler til automatisering, RPA og AI i Lolland Kommune"
date: "2026-07-14"
created: "2026-07-14"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Ledige stillinger](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger)

                [IT-udvikler til automatisering, RPA og AI i Lolland Kommune](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger/it-udvikler-til-automatisering-rpa-og-ai-i-lolland-kommune)

Ansøgningsfrist

9. august 2026

Ansættelsesdato

skal besættes hurtigst muligt

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

HR og IT

[Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=128940&amp;Lang=1030)

                            [Opret jobagent](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobProfile.aspx?ClientId=2308&amp;Create=1)

            *Vil du være med til at udvikle de automatiseringer og AI-løsninger der skal gøre en forskel i Lolland Kommune? Vi søger en erfaren IT-udvikler, der kan omsætte automatiserings- og AI-teknologi til konkret kode og fungerende løsninger. Med stærke tekniske kompetencer bliver du en del af vores RPA-team – og bidrager til at vedligeholde og bygge automatiseringer og digitale assistenter, der understøtter og automatiserer opgaver i organisationen og gør en forskel for både medarbejdere og borgere.*

I denne stilling bliver du en central drivkraft i at videreudvikle området og tage AI yderligere i brug, sammen med RPA-teamet og digitaliseringskonsulenter på området. Du bliver en del af sektoren HR, IT og Digitalisering med reference til teamleder for IT-infrastruktur og Digitalisering og Informationssikkerhed, og du er med til at videreudvikle fundamentet, hvor RPA og AI-initiativer understøtter organisationen, forbedrer processer og anvendes ansvarligt på tværs af organisationen.

## Om jobbet

Igennem de sidste par år har Lolland Kommune opbygget en voksende portefølje af automatiseringer og etableret gode samarbejdsprocesser med organisationen. Vi benytter Microsoft Power Platformen som teknologisk fundament i dag, og samtidig er vi i gang med at implementere og udvikle initiativer med kunstig intelligens som drivkraft. Vi oplever en stor efterspørgsel på området.

Vi ser derfor et behov for at styrke funktionen og opbygge infrastrukturen og kompetencer på området yderligere.

Et af de første projekter, du kommer til at spille en central rolle i, er at redesigne vores udviklingscyklus, så AI bliver en integreret del af den – fra kravafklaring og design til kodning, test og drift. Det handler om at gentænke arbejdsgange og værktøjer, så vi kan udvikle mere effektivt og ensartet, uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed og governance.
## Du vil også få til opgave, at

- Udvikle, konfigurere og vedligeholde automatiseringer i Power Platformen, herunder også ved brug af Python eller lignende programmeringssprog til integration, databehandling og effektivisering af arbejdsgange
- Udvikle og afprøve løsninger, hvor AI og automatisering kobles sammen, så AI anvendes til at forstå, strukturere og behandle informationer, mens automatisering udfører opgaver og arbejdsgange effektivt og kontrolleret.
- Undersøge og afprøve mulighederne ved AI-teknologier i kommunal kontekst, samt bidrage til principper for, hvornår og hvordan kommunen selv udvikler AI-understøttede løsninger, med fokus på forretningsværdi og risikostyring
- Bidrage til arkitektur og teknologivalg for automatiserings- og integrationsløsninger, med fokus på effektiv drift- og udvikling, skalerbarhed og kvalitet

Dette er et område i udvikling i Lolland Kommune og vi møder stor efterspørgsel på AI- og automatiseringskompetencer, så her får du muligheden for at være med til at præge indsatsens retning, i samarbejde med en ambitiøs organisation og dygtige kolleger på området.
## Din profil

Vi forestiller os, at du er en erfaren udvikler – struktureret, nysgerrig og i stand til at omsætte komplekse teknologiske muligheder til konkret kode og fungerende løsninger i organisationen.
## Vi forventer, at du

- Kan arbejde med Python eller lignende programmeringssprog og anvende kode til udvikling, integration og automatisering af forretningsunderstøttende løsninger
- Har professionel erfaring med at omsætte teknologi til løsninger, der skaber reel værdi i praksis – ikke kun teoretisk interesse for feltet
- Har erfaring med at udvikle og integrere løsninger mod systemer, API'er og datakilder, gerne fra Power Platform, Azure, UiPath, eller tilsvarende cloud- og automatiseringsplatforme

## Vi lægger vægt på, at du

- Er god til at forstå arbejdsgange og omsætte behov i organisationen til konkrete, brugbare løsninger
- Har blik for sammenhængen mellem teknologi, datasikkerhed og governance i udviklingsarbejdet
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner, da du udvikler i tæt samarbejde med dine kolleger og resten af organisationen
- Har erfaring fra en politisk styret organisation

## Vi tilbyder

IT i Lolland Kommune består af 3 teams: IT-support, IT-infrastruktur og Digitalisering og Informationssikkerhed. Stillingen er forankret i teamet Digitalisering og Informationssikkerhed, som arbejder bredt med IT og digitalisering, herunder bl.a. IT-projektledelse, digital udvikling, automatisering, informationssikkerhed og governance på tværs af organisationen.

Teamet består af medarbejdere med forskellige kompetencer inden for digitalisering og informationssikkerhed. Du bliver en del af et fagligt ambitiøst miljø, hvor vi arbejder sammen om opgaverne. Sammen med to andre medarbejdere, bliver du en del af et team som arbejder dedikeret med RPA og automatisering, og der er desuden tilknyttet digitaliseringskonsulenter, som understøtter processen med at omsætte teknologiske muligheder til løsninger i organisationen,
## RPA, automatisering og kunstig intelligens er et strategisk fokusområde for Lolland Kommune, og vi kan tilbyde

- Et spændende job i en kommune med store ambitioner inden for digitalisering
- Mulighed for at arbejde med både RPA og AI i praksis
- Fleksible arbejdsforhold og et stærkt fagligt miljø med gode kolleger
- En hverdag, hvor du er med til at skabe konkrete resultater for borgere og medarbejdere

Lolland Kommune er en ambitiøs organisation, der vil gøre en forskel for lokalsamfundet. Vi har korte beslutningsveje, en høj grad af tillid og fokus på faglig udvikling.
## Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Startløn i stillingen forventes at tage afsæt i HK-overenskomsten (kr. 34.061,67 – 46.422,58) eller Overenskomst for håndværkere og IT-supportere m.fl. (kr. 28.673,95 – 39.168,25), afhængig af uddannelsesbaggrund og lønanciennitet. Dertil kommer pension på 17% (HK-overenskomst) eller 19,85% (Overenskomst for håndværkere og IT-supportere m.fl.).

Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.

Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

## Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist: søndag d. 9/8-2026.

Der afholdes to samtalerunder som led i rekrutteringsprocessen. Første samtalerunde er planlagt til den 21/8-26 og anden samtalerunde til den 28/8-26. De kandidater der går videre til 2. samtale skal gennemføre en personprofilanalyse og en relevant case opgave.
## Yderligere information

For yderligere information om stillingen kan du kontakte Teamleder Lisbeth Jørgensen på tlf. 51 48 60 89 på hverdage mellem kl. 10.00-11.00.

*Vi ser frem til at modtage din ansøgning!*

*I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder. *****

*Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.*

*Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på* [*Lolland Kommune som arbejdsplads*](http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads "http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads")

                            [Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=128940&amp;Lang=1030)

## Kontakt

Lisbeth Jørgensen
Tlf.: 51 48 60 89
