---
title: "Center for Socialpsykiatrien Lolland søger bostøttemedarbejder til §85"
description: "Center for Socialpsykiatrien Lolland søger bostøttemedarbejder til §85"
date: "2026-07-26"
created: "2026-07-26"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Ledige stillinger](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger)

                [Center for Socialpsykiatrien Lolland søger bostøttemedarbejder til §85](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger/center-for-socialpsykiatrien-lolland-soeger-bostoettemedarbejder-til-85)

Ansøgningsfrist

16. august 2026

Ansættelsesdato

1. oktober 2026

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Teglgården

[Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=128074&amp;Lang=1030)

                            [Opret jobagent](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobProfile.aspx?ClientId=2308&amp;Create=1)

*Har du lyst til at gøre en forskel og bidrage til, at mennesker får mulighed for at mestre deres eget liv? Så er dette job måske noget for dig!*

Center for Socialpsykiatri Lolland søger en engageret bostøttemedarbejder til en meningsfuld stilling, hvor du vil arbejde med at støtte borgere med psykiske og psykosociale udfordringer.

## Om stillingen

Som bostøttemedarbejder arbejder du med afsæt i servicelovens §85, hvor formålet er at støtte borgerne i at udvikle deres evne til at klare hverdagen på egne præmisser.

Du vil have en selvstændig og alsidig arbejdsdag, hvor du i tæt samarbejde med borgeren tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, behov og ønsker. Indsatserne tilrettelægges individuelt og kan foregå i borgerens eget hjem, på værested eller i gruppeforløb.

Arbejdet er baseret på en rehabiliterende og recovery-orienteret tilgang, hvor fokus er på at styrke borgerens handleevne og livmestring — ikke ved at gøre tingene for borgeren, men ved at støtte borgeren i selv at mestre dem.
## Dine opgaver

Dine primære opgaver vil blandt andet være at:
- yde individuel bostøtte efter servicelovens §85
- arbejde målrettet med borgerens ressourcer og udviklingsmål
- omsætte visiterede indsatser til meningsfuld støtte i borgerens hverdag
- arbejde systematisk med mål, dokumentation og progression
- samarbejde tværfagligt med fx Myndigheden Jobcenter, Behandlingspsykiatri, Rusmiddelcenter og andre relevante aktører

## Vi tilbyder

- en spændende og meningsfuld stilling med stor grad af selvstændighed
- et fagligt stærkt og engageret fællesskab med god mulighed for sparring
- en arbejdsplads med åben og uformel omgangstone
- fokus på trivsel, samarbejde og udvikling
- mulighed for faglig og personlig udvikling
- indflydelse på egen arbejdsdag

Du vil som oftest arbejde alene ude hos borgeren, men du står ikke alene. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi ønsker at udvikle os både individuelt og i fællesskab.
## Vi forestiller os, at du

- Har en socialfaglig eller pædagogisk uddannelse (fx pædagog, social- og sundhedsassistent eller lignende)
- Har erfaring med eller interesse for socialpsykiatri
- Kan se de små skridt som de store fremskridt
- Arbejder anerkendende og relations orienteret
- Er selvstændig, struktureret og fleksibel
- Har gode samarbejdsevner og kan indgå i tværfaglige samarbejder
- Kan reflektere over egen praksis og bidrage til faglig udvikling
- Har gode kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
- Har gyldigt kørekort

## Vil du vide mere?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Rasmussen på tlf. 40 26 25 97.

## Ansøgningsproces

Ansøgningsfristen er søndag 16. august 2026.

Samtaler vil ske løbende.

Stillingen er ledig til besættelse 1. oktober 2026.
## Løn og ansættelsesvilkår

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Lønintervallet for en Socialpædagog på 37 timer er 32.863 kr./md. - 37.424 kr./md. Hertil kommer 14,95% i pension.

Lønintervallet for en Social- og sundhedsassistent på 37 timer er 31.203,28 kr./md. - 36.494,03 kr./md. Hertil kommer 14,00% i pension. Fritvalg 1,29%.

Stillingen er på 37 timer og pt. i dagtimerne fra mandag til fredag. Men på sigt kan det indebære varierende arbejdstid, som kan omfatte dag- aften- og eventuelt weekendtimer, afhængigt af borgernes behov.

Adressen er Teglgården, Maribovej 113, 4900 Nakskov

*Motiveres du af at skabe tryghed og meningsfulde øjeblikke i menneskers hverdag? Så glæder vi os til at høre fra dig!*

*I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder. *****

*Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.*

*Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på* [*Lolland Kommune som arbejdsplads*](http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads "http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads")

                            [Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=128074&amp;Lang=1030)

## Kontakt

Susanne Rasmussen
Tlf.: 40 26 25 97
