---
title: "Brænder du for at arbejde med naturbeskyttelsesloven og biodiversitet?"
description: "Brænder du for at arbejde med naturbeskyttelsesloven og biodiversitet?"
date: "2026-08-06"
created: "2026-08-06"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Job og uddannelse](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse)

                    [Ledige stillinger](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger)

                [Brænder du for at arbejde med naturbeskyttelsesloven og biodiversitet?](https://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/ledige-stillinger/braender-du-for-at-arbejde-med-naturbeskyttelsesloven-og-biodiversitet)

Ansøgningsfrist

31. august 2026

Ansættelsesdato

1. november 2026

Ansættelsesvilkår

Fuldtid

Område

Plan, Natur og Klimatilpasning

[Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=129322&amp;Lang=1030)

                            [Opret jobagent](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobProfile.aspx?ClientId=2308&amp;Create=1)

*Brænder du for at arbejde med naturbeskyttelsesloven og biodiversitet? Så er det præcis dig vi leder efter!*
Lolland Kommune rummer store og varierede naturværdier – fra Nakskov Fjord i vest til Saksfjed Inddæmning og Hyllekrog i øst, og så naturligvis Maribosøerne centralt placeret midt på Lolland, som tilsammen rummer mange forskellige naturtyper og spændende arter.

Naturen spiller en central rolle i Lolland Kommune, og har en stor betydning for kommunens udvikling, klimaindsats og for borgernes livskvalitet. Vi arbejder målrettet med at beskytte og sikre biologisk mangfoldighed ved at skabe mere og bedre natur – både som myndighed, arealforvalter og i tæt samarbejde med lodsejere, foreninger og andre aktører.

Vil du være med til at løse den opgave, søger vi en engageret medarbejder til afdelingen Natur og Plan i Teknik og Miljø.

Hvis du har erfaring med eller lyst til også at arbejde med vandløbssager, kystbeskyttelse og klimatilpasning vil det være et ekstra plus.
## Din nye hverdag

I Natur- og vandløbsgruppen arbejder vi med en bred vifte af myndigheds-, drifts- og projektopgaver. Du vil få en hverdag med primært skrivebordsarbejde, men også feltarbejde og dialog med lodsejere, borgere og samarbejdspartnere. Opgaverne kan bl.a. omfatte:

- Myndighedsbehandling efter naturbeskyttelsesloven (f.eks. § 3 sager, fredningssager, adgangssager m.v.)
- Besigtigelse og registrering af beskyttede og nye naturområder
- Udarbejdelse af plejeplaner og konkrete naturprojekter
- Vurdering af planer og projekters påvirkning af natur, herunder Natura 2000 og bilag IV-arter
- Naturpleje på kommunale og fredede arealer
- Opgaver efter vandløbsloven, kystsikring eller klimatilpasning kan forekomme alt efter kompetencer
- Udarbejdelse af høringssvar omkring naturområdet til andre afdelinger og sektorer i kommunen

Opgaverne tilpasses dine kompetencer og erfaring, så vi udnytter gruppens samlede faglighed bedst muligt.
## Din faggruppe og dine samarbejdsflader

Natur- og vandløbsgruppen er en fagligt stærk og engageret gruppe, hvor der løses sager indenfor naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven og klimatilpasningsområdet, herunder kystbeskyttelse.

Gruppen er en del af Natur og Planafdelingen som, ud over natur, arbejder med kommune- og lokalplanlægning, miljøvurderinger, Grøn Trepart, kystbeskyttelse, klimatilpasning og vandløb.

Som naturmedarbejder bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor natur, planlægning og klima spiller tæt sammen. Det betyder, at naturhensyn bliver en del af planlægningen fra starten – ikke først, når projekterne er tegnet færdige. Som naturmedarbejder får du derfor mulighed for at bringe din faglighed i spil tidligt og være med til at præge udviklingen af Lollands landskaber.

Du bliver en del af et engageret fagmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder tæt sammen på tværs af Teknik og Miljø. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i dialog – både med hinanden og med borgere, lodsejere og andre samarbejdspartnere.
## Du lykkes i jobbet hvis du:

- har en relevant naturfaglig uddannelse som biolog, skov- og landskabsingeniør, forstkandidat, landskabsforvalter eller tilsvarende
- har kendskab til planter, naturtyper, arter og deres forvaltning
- kan udarbejde Natura 2000-handleplaner, natur- og plejeplaner samt opfølgning på indsatser
- evner administration af naturbeskyttelsesloven samt vurdering, drift og forvaltning af natur-, vandløbs- og kystområder
- har kendskab til forvaltningsret og erfaring med – eller interesse for – at arbejde i en politisk ledet organisation
- kan skabe en god og konstruktiv dialog med borgere og samarbejdspartnere
- er vant til at være i dialog med lodsejere og trives i samarbejdet mellem politiske visioner, myndighedsopgaver, lokale interesser og konkrete projekter
- arbejder selvstændigt, men trives i tværfaglige grupper
- hurtigt kan sætte dig ind i ny lovgivning og komplekse problemstillinger
- har blik for både faglighed, helhed og praktiske løsninger
- bevarer overblikket i en travl hverdag
- bidrager positivt til fællesskabet – fagligt såvel som kollegialt
- har kørekort til kategori B.

## Hos os får du

- et spændende og meningsfuldt job med stor faglig bredde
- et engageret og uformelt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
- frihed under ansvar og mulighed for at tilrettelægge egen arbejdsdag
- gode muligheder for faglig sparring og kompetenceudvikling
- kantineordning, personaleforening, flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale

## Din nye arbejdsplads

Du bliver en del af Natur og Planafdelingen i Teknik- og Miljø. Afdelingen består af cirka 17 medarbejdere med vidt forskellige fagligheder, som arbejder tæt sammen om at løse kommunens opgaver inden for plan, natur, vand og klima.

Teknik- og Miljø tæller samlet omkring 70 medarbejdere fordelt på miljø-, byggesags- og planområdet samt en fælles stab. Vi værdsætter samarbejde på tværs, videndeling og en uformel omgangstone.

Vi holder faste afdelings- og fagmøder og arbejder ud fra en flad struktur med høj grad af ansvar og tillid.

Vores arbejdsplads ligger i Maribo med udsigt til Maribosøerne, tæt på kollektiv trafik og motorvejen.
## Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. november 2026.

Stillingen kan besættes efter enten AC-overenskomsten eller HK-overenskomsten, afhængigt af din uddannelsesbaggrund.

Den forventede månedsløn ligger inden for følgende intervaller:

- AC-overenskomsten: 33.644 – 40.995 kr. pr. måned inkl. tillæg i 31/3-00 niv. årligt 9.000kr
- HK-overenskomsten (specialist): 33.796 – 46.422 kr. pr. måned.

De angivne lønintervaller er opgjort efter Overenskomst 2024 (OV24) og er gældende pr. 1. april 2026. Den endelige løn fastsættes ud fra dine kvalifikationer, erfaring og principperne om lokal løndannelse. En erfaren AC-medarbejder med særlige faglige kvalifikationer kan forvente at tjene 41.000 - 48.000 kr. pr. måned ekskl. pension afhængigt af anciennitet og kvalifikationer.

Hertil kommer pension efter overenskomst:

- AC-overenskomst: 15 % pension samt 6 % fritvalg pension.
- HK-overenskomst: 15 % pension samt 2 % fritvalg pension.

## Ansøgningsproces

Ansøgningsfrist er den 31. august 2026.

1. samtale afholdes den 10. september 2026 og 2. samtale den 17. september 2026. Hvis du går videre til anden samtale, skal du løse en case opgave.

## Yderligere information

For yderligere information om stillingen kan du kontakte Kim Nymand Hansen på telefonnummer 54 67 64 23 eller Sektorchef Peter Vergo på telefonnummer 54 67 64 01.

*Vi ser frem til at modtage din ansøgning!*

*I Lolland Kommune arbejder omkring 3.500 medarbejdere hver dag for at skabe værdi for borgerne og udvikle kommunen. Medarbejderne er nøglen til udviklingen og til en arbejdsplads præget af dialog, åbenhed og nytænkning. Derfor investerer vi målrettet i kompetencer, nye arbejdsformer og stærke karrieremuligheder. *****

*Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn er Lolland samtidig et attraktivt sted at bo. Her får du gode forbindelser til resten af landet, aktive lokalsamfund, idylliske købstæder og storslået natur. Her er plads til både arbejde og fritid – og til en hverdag, der hænger sammen.*

*Læs mere om at arbejde og bo i Lolland Kommune på* [*Lolland Kommune som arbejdsplads*](http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads "http://www.lolland.dk/borger/job-og-uddannelse/lolland-kommune-som-arbejdsplads")

                            [Søg stillingen](https://portal.signatur.dk/ExtJobs/DefaultHosting/JobApplication.aspx?ClientId=2308&amp;ERId=129322&amp;Lang=1030)

## Kontakt

Peter Vergo
54 67 64 01
