Hvordan har du det? 2021
I februar 2021 modtager 2.000 tilfældigt udvalgte borgere i Lolland Kommune spørgeskemaet 'Hvordan har du det?'. Spørgeskemaet udsendes som en del af en stor landsdækkende undersøgelse, der har til formål at beskrive borgernes trivsel, sundhed og sygdom. Svarene danner grundlag for udarbejdelse af regionens fjerde sundhedsprofil, som udkommer i foråret 2022.
Hvorfor er undersøgelsen vigtig?
Gennem svarene fra spørgeskemaet får kommunerne og Region Sjælland et indgående og uvurderligt kendskab til borgernes sundhed. Data bliver brugt til at følge op på, planlægge og gennemføre indsatser, som skal forbedre borgernes trivsel og sundhedstilstand.
Undersøgelsen giver et indblik i, om der er specifikke grupper af borgere, der har behov for en særlig forebyggelses- eller sundhedsindsats i både kommunen, Region Sjælland og i hele landet.
Har du modtaget et spørgeskema?
Det er vigtigt, at så mange som muligt besvarer spørgeskemaet, for at undersøgelsen kan give det bedste billede af sundhedstilstanden i kommunen. Jo flere, der udfylder skemaet, jo mere repræsentativ og dermed brugbar er undersøgelsen.
Hvis du er udvalgt til at deltage i undersøgelsen, har du modtaget en invitation enten i din digitale postkasse (e-Boks) eller fysiske postkasse.
Hvis du ikke er blandt dem, der har modtaget et spørgeskema, så tal gerne med dine nære om undersøgelsen og opfordre dem til at udfylde spørgeskemaet, hvis de har modtaget det.
Ofte stillede spørgsmål
På Region Sjællands hjemmeside kan du finde svar på de fleste spørgsmål om sundhedsprofilen.