---
title: "Regnvand"
description: "Afledning af regnvand fra de befæstede arealer på din grund"
date: "2026-04-24"
created: "2024-05-06"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Bolig og byggeri](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri)

                    [Spildevand og regnvand](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/spildevand-og-regnvand)

                [Regnvand](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/spildevand-og-regnvand/regnvand)

# Regnvand

Her kan du finde informationer om afledning af regnvand fra de befæstede arealer på din grund (tage, terrasser, indkørsler og veje)

                            [Spildevandsplan 2024-2031 (niras.dk)](https://lolland.viewer.dkplan.niras.dk/plan/42#/)

## **Der er forskellige muligheder for at komme af med regnvand fra din grund**

Arbejdet med etablering af regnvandsledninger og -anlæg, skal normalt udføres af en autoriseret kloakmester, dog er der visse undtagelser (f.eks. etablering af en faskine eller et regnvandsbed), hvor du, som grundejer, selv kan udføre dele af regnvandsanlægget. Dette kan du aftale nærmere med kloakmesteren eller du kan kontakte kommunen.

Der er flere forskellige løsninger, du kan benytte til håndtering af dit regnvand. For eksempel kan du nedsive dit regnvand i en faskine eller opsamle det i en tønde, så du kan bruge det til at vande din have med.

[Her kan du finde en samling af beskrivende videoer om nogle af de forskellige typer af renseanlæg (dreambroker.com)](https://dreambroker.com/channel/5yd54ehg#/nomenu "Her kan du finde en samling af beskrivende videoer om nogle af de forskellige typer af renseanlæg (dreambroker.com)")

## Information om de forskellige håndteringsmuligheder

###

                                    Regnvand til kloak

I separatkloakerede og fælleskloakerede områder (kloakoplande) kan man aflede regnvand til den offentlige kloak, enten til en separat regnvandsledning eller til en fællesledning. Det fremgår af spildevandsplanen, hvordan forskellige områder er kloakerede.

Ledninger på din egen grund, og tilslutningen til den offentlige ledning, skal udføres af en autoriseret kloakmester.

[Her finder du kommunens gældende spildevandsplan for 2017-2027](https://lolland.viewer.dkplan.niras.dk/plan/7#/1651)

###

                                    Faskine

Det mest brugte regnvandsanlæg, til nedsivning af regnvand, er en faskine. Faskinen er et hulrum i jorden.

Det fyldes typisk med plastkassetter eller sten, og er ikke umiddelbart synligt i din have. [Du kan læse mere om faskinen i dette faktaark (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Borger/Faskine-Faktaark_tilg.pdf "Du kan læse mere om faskinen i dette faktaark (PDF) ") eller se en film, hvor det er grundejer selv, der fortæller.

Du skal have en nedsivningstilladelse fra kommunen, før du begynder at etablere en faskine på din grund. Se hvordan under "Sådan ansøger du".

###

                                    Regnvandsbed

Et regnvandsbed kan opsamle dit regnvand og er en smuk og praktisk løsning til at nedsive regnvand.

Et regnvandsbed er blot en lavning i din have, hvor planter, som både kan tåle tør og fugtig jord, bliver plantet. Når der kommer regn, vil bedet blive fugtigt/få vandspejl og derfor er det vigtigt med planter, der både kan tåle tørre og fugtige forhold. [Du kan læse mere om regnvandsbede i dette faktaark (PDF)](https://www.lolland.dk/p/Borger/Regnvandsbed-Faktaark_tilg.pdf "Du kan læse mere om regnvandsbede i dette faktaark (PDF)") eller se en film, hvor det er grundejer selv, der fortæller.

Du skal have en nedsivningstilladelse fra kommunen, før du begynder at etablere et regnvandsbed på din grund. Se hvordan under "Sådan ansøger du".

###

                                    Sådan ansøger du

Hvis du skal etablere en faskine eller et regnvandsbed kræver det, at du ansøger kommunen om tilladelse til dette.

Det gør du ved at sende en mail til spildevand@lolland.dk med følgende oplysninger:

- hvilket anlæg, der ønskes etableret
- arealet, der afvandes fra
- afstand til nærmeste bygning/skel
- er der foretaget grundvandspejling

Vedhæft en tegning, der viser placeringen af det ønskede anlæg på grunden. Du kan evt. indtegne afstandene til bygning/skel på tegningen.

## Mere information om regnvand

[Meget mere information om håndtering af regnvand kan findes hos Teknologisk Institut (teknologisk.dk)](https://www.teknologisk.dk/ydelser/saadan-haandterer-du-regnvand-paa-egen-grund/40898 "Meget mere information om håndtering af regnvand kan findes hos Teknologisk Institut (teknologisk.dk)")

[Du kan i Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012, "Anvisning for håndtering af regnvand på egen grund", få mere information omkring de forskellige løsninger der findes (pdf)](https://www.lolland.dk/p/Borger/Rørcenter-anvisning-016---Anvisning-for-håndtering-af-regnvand-på-egen-grund_UNDT.pdf "Du kan i Rørcenter-anvisning 016 Maj 2012, ")

## Kontakt

### Natur, Vand og Klima

                                Teknik- og Miljømyndighed

                                        Søndre

                                        Boulevard 84, 4930 Maribo

                                vandogklima@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 80](tel:54%2067%2064%2080)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik- og Miljømyndighed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

                https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/spildevand-og-regnvand/generelt-om-spildevand-og-regnvand

                https://www.lolland.dk/borger/klima-og-miljoe/vand/drikkevand-og-grundvand
