---
title: "Kontraktligt medlemskab"
description: "Påbud om forbedret rensning i eget renseanlæg"
date: "2026-04-24"
created: "2024-05-06"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Bolig og byggeri](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri)

                    [Spildevand og regnvand](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/spildevand-og-regnvand)

                [Kontraktligt medlemskab](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/spildevand-og-regnvand/kontraktligt-medlemskab)

# Kontraktligt medlemskab

Påbud om forbedret rensning i eget renseanlæg

Når kommunen udsteder påbud, skal der, jf. Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v., tilbydes grundejerne mulighed for kontraktligt medlemskab af Lolland Spildevand A/S. Tilbuddet kan dog kun gives til helårsboliger med eksisterende afledning af husspildevand. Forpligtelsen gælder således ikke i forhold til ejere af sommerhuse eller erhvervsejendomme.

Tilbuddet er gældende tre måneder fra påbuddet er meddelt.

## Hvad kan grundejerne gøre?

## Når man som grundejer modtager påbud om forbedret rensning i eget anlæg, er der følgende 3 muligheder

###

                                    1. Grundejeren ønsker ikke at modtage tilbud om kontraktligt medlemskab af Lolland Spildevand A/S

Ejer skal selv sørge for at etablere forbedret rensning, der overholder
påbuddets krav til renseniveau gældende for ejendommen. Grundejeren er
selv ansvarlig for at opfylde påbuddet og bekoster selv alle udgifter
til etablering og drift af renseløsningen, herunder tømning af
bundfældningstanken.

###

                                    2. Grundejeren tager imod tilbuddet om kontraktligt medlemskab

Lolland Spildevand A/S etablerer
renseløsningen, og bekoster etableringen, driften og vedligeholdelsen
heraf, herunder udgifter til tømning af bundfældningstanken. Anlægget
ejes dog af grundejeren, der skal betale et tilslutningsbidrag og
herefter et årligt vandafledningsbidrag, ligesom det gælder for
ejendomme i kloakerede områder.

Bundfældningstanken (trix- eller septiktank) på ejendommen tilhører
også fortsat grundejeren. Grundejeren skal derfor, ud over at bekoste
tilslutnings- og vandafledningsbidraget, eksempelvis bekoste en
udskiftning eller renovering af den eksisterende bundfældningstank, så
de gældende krav opfyldes. Hertil kommer driftsudgifter til el og vand,
evt. omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen.
Grundejeren skal fortsat selv sørge for afledning af tag- og
overfladevand.

###

                                    3. Grundejeren tager imod tilbuddet men foretrækker et andet anlæg end det Lolland Spildevand A/S har valgt

Lolland Spildevand A/S bekoster
etableringen af renseanlægget, men afholder kun den del af anlægsprisen,
 der svarer til Lolland Spildevands tilbud. En evt. merpris afholdes af
grundejer.

Lolland Spildevand A/S står for driften og vedligeholdelsen af den
ønskede renseløsning, herunder udgifter til tømning af
bundfældningstanken. Anlægget ejes dog af grundejeren, som skal betale
et tilslutningsbidrag og herefter et årligt vandafledningsbidrag,
ligesom det gælder for ejendomme i kloakerede områder.

Desuden skal grundejeren f.eks. bekoste:

- en eventuel udskiftning eller renovering af den eksisterende bundfældningstank, så gældende krav opfyldes,
- driftsudgifter til el og vand,
- evt. omlægning af kloakledninger samt forsikring af renseløsningen.

Grundejeren skal fortsat selv sørge for afledning af tag- og overfladevand.

## Kontakt

### Natur, Vand og Klima

                                Teknik- og Miljømyndighed

                                        Søndre

                                        Boulevard 84, 4930 Maribo

                                vandogklima@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 64 80](tel:54%2067%2064%2080)

### Skriv til os

[Send sikker post til Teknik- og Miljømyndighed (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/1f98db7d-d752-415b-84de-bc218bf24a6f/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/spildevand-og-regnvand/generelt-om-spildevand-og-regnvand

                https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/spildevand-og-regnvand/hjaelp-til-finansiering

                https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/spildevand-og-regnvand/toemningsordning
