---
title: "Udlejning i forebyggelsesområder"
description: "Obligatorisk fleksibel udlejning i området Nørrevænget I & II, Birkevænget og Kløvervænget i Nakskov."
date: "2026-01-29"
created: "2024-05-07"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Bolig og byggeri](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri)

                    [Bo til leje](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/bo-til-leje)

                [Udlejning i forebyggelsesområder](https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/bo-til-leje/udlejning-i-forebyggelsesomraader)

# Udlejning i forebyggelsesområder

Nørrevænget I og II, Birkevænget og Kløvervænget i Nakskov blev per 1. december 2025 udpeget af ressortministeriet som forebyggelsesområde. Det betyder, at der stilles krav om, at udlejningen sker via obligatorisk fleksibel udlejning.

## Hvem har fortrin?

Du har fortrin, hvis du opfylder et af de fastsatte kriterier:

### Prioritet 1

- Beskæftigede med lønindkomst, herunder i fleksjob. Dokumenteres ved lønseddel.
- Uddannelsessøgende på SU. Dokumenteres ved udbetalingsmeddelelse fra SU-Styrelsen.

Kriterierne "Beskæftigede" og "Uddannelsessøgende" er sidestillede og har forrang over prioritet 2.

### Prioritet 2

- A-dagpengemodtagere. Dokumenteres ved udbetalingsmeddelelse fra A-kasse.
- Jobparate kontanthjælpsmodtagere. Dokumenteres ved oplysningsblanket fra jobcentret.
- Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Dokumenteres ved oplysningsblanket fra jobcentret.
- Sygedagpengemodtagere. Dokumenteres ved oplysningsblanket fra jobcentret.
- Modtagere af ledighedsydelse. Dokumenteres ved oplysningsblanket fra jobcentret.

Kriterierne "A-dagpengemodtagere", "Jobparate kontanthjælpsmodtagere", "Uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, "Sygedagpengemodtagere" og "Modtagere af ledighedsydelse" er sidestillede.

Byrådet har senest godkendt kriterier for den obligatoriske fleksible udlejning i januar 2026.

## Hvad betyder det for dig?

Hvis du som borger ønsker at leje en bolig i en af de fire afdelinger, og enten er:

- jobparat kontanthjælpsmodtager,
- uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager,
- sygedagpengemodtager
- modtager af ledighedsydelse

skal du dokumentere din ydelse og visitationskategori. Det gør du ved at henvender dig til jobcentret, der udleverer en blanket, såfremt din ydelse og visitationskategori er i overensstemmelse med udlejningskriterierne. Herefter afleverer du blanketten til det boligselskab, hvor du ønsker bolig.

Såfremt der ikke er lejere, der opfylder de fastsatte udlejningskriterier, udlejes boligerne efter ventelisteanciennitet.

## Boliger undtaget krav om obligatorisk fleksibel udlejning

Særlige tilgængelighedsboliger friholdes for udlejning efter fastsatte krav om obligatoriske fleksible udlejning, såfremt de efterspørges af borgere med særligt tilgængelighedsbehov. Det er boligselskabet, der vurderer, om der ved den specifikke udlejning er behov for en særlig tilgængelighedsbolig og dermed, om de fleksible udlejningskriterier suspenderes.

## Generelle regler

Som hovedregel udlejes almene boliger efter venteliste, hvor en ledig bolig bliver tilbudt den boligsøgende, der har stået længst tid på ventelisten. Lovgivningen giver dog mulighed for at man kan rykke længere frem på ventelisten, hvis man opfylder nogle særlige kriterier. Det kaldes fleksibel udlejning, og er et værktøj til at arbejde med at sikre en mere blandet beboersammensætning i den enkelte afdeling.

## Kontakt

### Jobcenter Lolland

                                Lillievej 4, 4900 Nakskov

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Jobcenter Lolland (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/3251315f-a9b3-45ab-bda3-4ff0b6fb3dad/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

## Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

## Tidsbestilling

Husk altid at bestille tid inden dit fremmøde i Jobcentret.

[Bestil tid i jobcentret eller afmeld din bestilte tid (frontdesksuite.com)](https://reservation.frontdesksuite.com/lolland/Jobcenter "Bestil tid i jobcentret eller afmeld din bestilte tid (frontdesksuite.com)")

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/bo-til-leje/boligforeninger

                https://www.lolland.dk/borger/bolig-og-byggeri/bo-til-leje/fleksible-udlejningsregler
