---
title: "En skole, hvor jeg hører til – udvikling og styrkelse af fællesskaber"
description: "Fællesskab med plads til alle"
date: "2026-05-21"
created: "2026-05-20"
---

[Hjem](https://www.lolland.dk/)

                    [Borger](https://www.lolland.dk/borger)

                    [Børn og familie](https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie)

                    [Skole og undervisning](https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning)

                    [Vores folkeskole](https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning/vores-folkeskole)

                [En skole, hvor jeg hører til – udvikling og styrkelse af fællesskaber](https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning/vores-folkeskole/en-skole-hvor-jeg-hoerer-til-udvikling-og-styrkelse-af-faellesskaber)

# En skole, hvor jeg hører til – udvikling og styrkelse af fællesskaber

Pejlemærke nummer to i folkeskolestrategien handler om, hvordan vi kan udvikle en skole, hvor der er plads til alle. Både fagligt og socialt. Hvordan møder vi eleverne, hvor de er, hvordan kan vi tilpasse undervisningen, så det matcher deres forskellige behov og forudsætninger, og hvordan kan vi arbejde sammen om at løfte de komplekse opgaver, der følger med, når mangfoldigheden er stor?

Hør tre ledere og tre lærere fortælle:

## Fællesskab med plads til alle

Trivsel kommer ikke af sig selv. På Stormarkskolen i Nakskov arbejder man benhårdt på at skabe stærke klassefællesskaber, hvor alle kan udvikle sig både fagligt og socialt. Desuden skal et stort fokus på sproglige kompetencer, bevægelse og mangfoldige undervisningsmetoder være med til at sikre et løft.

Trivsel er en vigtig forudsætning for læring. Trives man ikke, vil selv den bedste undervisning næppe ramme plet. Det er en af grundtankerne bag det daglige arbejde med trivsel:

”Vi har et princip om, at alle skal være en del af både læringsudviklingen og fællesskabet”, forklarer Lene Elise Andersen, der er SFO- og indskolingsleder på Stormarkskolen i Nakskov, og tilføjer, at det ofte handler om at tage individuelle hensyn: ”Vi gør, hvad vi kan, for at afprøve alt, hvad vi har i kataloget, for at alle børn med hver deres individuelle forudsætninger og udfordringer kan finde en plads i fællesskabet og lykkes på det niveau, de nu kan”.

F.eks. skal en fælles, lav indgangstærskel sikre, at alle kan være med, uanset hvor de er i niveau: ”Det er ikke sikkert, at alle skal lære det samme, men der skal være mulighed for, at alle kan udvikle sig. Og der skal være mulighed for, at alle kan byde ind med noget”, fortæller Lisette Koch Hansen, der er lærer på Stormarkskolen.

Hun nævner blandt andet mangfoldighed i undervisningsmetoderne, co-teaching, differentiering, bevægelse og brug af teknologiske redskaber, praktiske og kreative løsninger som nogle af de redskaber, der ofte bliver taget i brug:

”Det kan være værkstedsarbejde, stationsundervisning eller opdeling af eleverne i mindre grupper – det behøver ikke kun at være efter niveau, men også efter relationer og interesser. Vi arbejder f.eks. meget med elevernes forforståelser – hvad ved de om et emne i forvejen, og hvordan kan vi aktivere noget af det, de kender, for at gøre det sjovere og lettere at lære?”

Lene Elise Andersen tilføjer, at der samtidig er et stort tværgående fokus på at løfte elevernes sprog: ”Mange børn er sprogligt udfordret og er sprogfattige, så vi arbejder målrettet på at løfte deres sproglige kompetencer, så alle får bedre og mere lige forudsætninger for at lære det, de skal lære – uanset hvilket fag de skal undervises i”.

Eleverne er vores stærkeste kulturbærere, og deres relationer er afgørende for, at vores klassefællesskaber fungerer, som de skal. Alle er forskellige – men alle skal være rummelige, og der skal være en høj tolerance omkring, at der er forskel på, hvem man er, og hvad man kan, men at vi alle skal tage hensyn til hinanden og bidrage til fællesskabet på hver vores måde. Det er eleverne dygtige til at se.

                Lisette Koch Hansen, Skolelærer

### Kultur skal mærkes

Undervejs i et skoleforløb kommer mange elever til at opleve at skifte skole. Nogle måske endda flere gange. Derfor er det en vigtig del af hverdagen at sikre, at nye elever bliver budt velkommen og hurtigt bliver en del af fællesskabet – både i klassen og på skolen. En opgave, som eleverne selv er dygtige til at løfte:

”Eleverne er vores stærkeste kulturbærere, og deres relationer er afgørende for, at vores klassefællesskaber fungerer, som de skal. Alle er forskellige – men alle skal være rummelige, og der skal være en høj tolerance omkring, at der er forskel på, hvem man er, og hvad man kan, men at vi alle skal tage hensyn til hinanden og bidrage til fællesskabet på hver vores måde. Det er eleverne dygtige til at se”, fortæller Lene Elise Andersen.

Det samme gælder for nye medarbejdere. Her er det vigtigt, at man hurtigt bliver en del af det faglige samarbejde: ”Kernen i det daglige arbejde ligger i vores teams. Her kan vi vende de forhold, vi måske skal være særligt opmærksomme på, give hinanden faglig sparring og sammen lægge en linje for hvilke greb, vi skal bruge, for at få vores undervisning til at lykkes. Vi lærer meget af hinanden og vores indbyrdes relationer og faglige sparring er en vigtig del af vores hverdag og personlige udvikling”, afslutter Lisette Koch Hansen.

            https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning/vores-folkeskole/en-skole-der-goer-mig-dygtigere

            https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning/vores-folkeskole/en-skole-der-aabner-verden-for-mig

            https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning/vores-folkeskole/vores-vision

## Kontakt

### Skole og Dagtilbud

                                Jernbanegade 7, 4930 Maribo

                                skoleogdagtilbudofficiel@lolland.dk

### Ring til os

[54 67 67 67](tel:54%2067%2067%2067)

### Skriv til os

[Send sikker post til Skole og Dagtilbud (borger.dk)](https://post.borger.dk/send/f36a5f17-de53-41b2-af4f-212946af238c/06689757-aa15-4e92-918a-54c06171e211/)

### Bemærk

                            Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.

### Når du ringer

Callcentret viderestiller til relevant medarbejder eller område.

## Måske er du også interesseret i

                https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning/folkeskoler

                https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning/skoledistrikter

                https://www.lolland.dk/borger/boern-og-familie/skole-og-undervisning/kort-over-folkeskolerne
