De Utrolige År er gratis forældreprogrammer for forældre med børn i alderen 1-3 år, 3-6 år og 6-12 år. Målet med forældreprogrammet er, at du og din familie oplever færre konflikter, en god stemning og et positivt samvær.

I De Utrolige År lægges der stor vægt på, at styrke jeres børns selvværd og selvtillid.

Formålet er at hjælpe jer forældre til, at fremme den sociale, følelsesmæssige og sproglige udvikling hos jeres barn.

På kurset får du flere redskaber til at gøre dette.

Det er dig, der kender dit barn bedst – og det er dig, der bedst kan hjælpe dit barn på vej.

Deltagernes oplevelser

Forskning viser, at forældre der har deltaget i De Utrolige år, oplever:

  • At relationen mellem de voksne og børnene bliver mere positiv.
  • At barnets problemer og vanskelige adfærd i hjemmet og skolen/institutionen reduceres.
  • At stressniveauet i familien falder.
  • At forældrenes måde at opdrage på, bliver mere positiv.

Indhold

Vi arbejder med flere temaer, f.eks.:

  • Hvad du kan gøre, når dit barn ikke gør, som du siger.
  • Hvordan du roser og opmuntrer dit barn.
  • Hvordan du belønner dit barn, når det gør, som du gerne vil have.
  • Hvordan du sætter grænser for dit barn.
  • Hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere problemer og konflikter.
  • Hvordan du håndterer stress og vrede.
  • Hvordan du styrker dit barns sociale relationer og opbygger selvværd og selvtillid.

Hvordan foregår det?

Gruppen består af 6-7 forældre/forældrepar samt to gruppeledere, som har mange års erfaring med børn og deres familier.

Gruppen mødes 2 timer ad gangen 1 gang ugentligt i en periode på 3-6 måneder.

I gruppen udarbejdes der redskaber gennem diskussion ud fra videoeksempler og øvelser. Desuden er der hjemmeopgaver og telefonopkald fra gruppelederne.

Børnepasning

De Utrolige År er for forældre. Har I behov for børnepasning, kan der rettes henvendelse til gruppelederne.

Forplejning

Vi tilbyder lidt kaffe/the og frugt undervejs i sessionen og slutter af med et lille måltid mad.

Kommende hold

6-12 år i Maribo starter op i august 2019

3-6 år i Nakskov starter op til november 2019

Pt. er der ingen planlagt opstart af 1-3 år, men du er meget velkommmen til at kontakte os, hvis du er interesseret.

Yderligere information

Er du interesseret i at høre mere om forældreprogrammet, er du velkommen til at kontakte en af gruppelederne på mail eller telefon.

I Maribo

Dorthe Haubroe, pædagog
Tlf.: 40 49 45 84
E-mail: doblh@lolland.dk

Karina Rüdiger, pædagog
Tlf.: 23 42 35 07
E-mail: karu@lolland.dk

I Nakskov

Bente Krogh, pædagog
Tlf.: 25 37 78 41
E-mail: beskr@lolland.dk

Sabina Radonjica, pædagog
Tlf.: 51 40 80 28
E-mail: sape@lolland.dk

Rikke Mortensen, pædagog
Tlf.: 23 27 77 20
E-mail: rimo@lolland.dk

Kirsten Molter, sundhedsplejerske
Tlf.: 22 60 49 15
E-mail: kmra@lolland.dk