Tygge- og synkebesvær

Til dig, der oplever, at måltidet er blevet svært at komme igennem.

Hvad er dysfagi?

Dysfagi er en samlet betegnelse for spise- og drikkebesvær, hvor man har nedsat eller manglende evne til at synke og/eller tygge maden.

Dysfagi kan føre til, at man fejlsynker, det vil sige får mad og/ eller drikke galt i halsen. Fejlsynkning øger risikoen for lungebetændelse. Dysfagi kan ramme alle, og er ikke en sygdom i sig selv.

Dysfagi er et symptom ved mange sygdomme, f.eks. demens, parkinsons, sclerose, hjerneskade, cancer i hals- og mund-region, dårlig tand- og mundhygiejne.

Dysfagi kan også opstå som en naturlig del af aldring, men også forårsages af psykiske problemstillinger.

Tygge- og synkeprocessen kan være svær

Når man spiser, bruger man 28 muskler og 7 hjernenerver for at synke en mundfuld mad. Strubelåget sænker sig over luftrøret, og luftvejene lukkes, for at maden kommer i mavesækken og ikke i luftvejene. Ligeledes beskytter ganesejlet luftvejene ved at lukke af til næsen.

Dysfagiens påvirkning af trivsel

Nedsat spisefunktion kan opleves som en væsentlig forringelse af livskvalitet - både fysisk og psykisk. Måltider er ikke kun et behov for næring og energi, men ligeledes et vigtigt socialt aspekt - både for en selv og ens pårørende.

Konsekvenser af spise- og synkeproblemer og fejlsynkning kan være:

  • Lungebetændelse
  • Vægttab
  • Problemer med at få dækket ernæringsbehovet
  • Sociale konsekvenser, da måltidet for mange opleves som en social aktivitet
  • I yderste konsekvens kan man blive kvalt (dette forekommer dog heldigvis sjældent).

Tungen er en muskelbund, der transporterer maden

Kan du du for eksempel:

  • Række tungen ligefrem
  • Bevæge tungen ud til venstre og højre side?
  • Føre tungen op mod næsen
  • Føre tungen ned mod hagen 
     
  • Du hoster eller rømmer dig under måltidet
  • Du har problemer med at håndtere mad, drikke og spyt i munden – du har madrester i munden efter endt måltid
  • Du har svært ved at synke dit spyt/mad/drikke, eller synker kun få gange
  • Du bider dig i kinden
  • Du savler eller spilder
  • Du har en rallende eller ”våd” stemme under måltidet
  • Du er lang tid om at indtage måltider (over 30 min) eller opgiver
  • Du har ofte lungebetændelse
  • Din siddestilling hindrer dig i at sidde optimalt i forhold til at indtage mad og drikke
  • Du har ændret ansigtsmimik

Kan du sætte kryds ud fra en eller flere, anbefales det, at du søger en ergoterapeutisk vurdering.

De utydelige tegn på, at man har dysfagi:

  • Hoster først 3 minutter efter indtagelse af mad og drikke
  • Hoster slet ikke
  • Vægttab
  • Små feberstigninger
  • Hyppige lungebetændelser
  • Hovedpuden er altid våd om morgenen

Fokus ved fejlsynk

Opdager du, at en person har fået mad eller drikke galt i halsen, er det vigtigt at følge denne vejledning:

  1. Personens hoved og overkrop skal bøjes frem over.
  2. Mundhulen tømmes for eventuelle madrester med en finger.
  3. Hjælp personen med at hoste, ved at tage fat om personens nederste ribben med begge hænder - pres ind og ned. Dette gøres mens personen forsøger at hoste.

Risiko for fejlsynkning er størst:

  • Hvis siddestillingen er uhensigtsmæssig. Vær derfor opmærksom på fokusområder ved den gode siddestilling.
  • Hvis konsistensen på maden ikke er tilpasset tygge-/synkefunktionen.
  • Hvis fortykningsmidlet i væsken ikke har sat sig inden indtagelse eller forholdet er forkert.
  • Hvis der ikke sørges for god mundhygiejne flere gange daglig.
  • Hvis der anvendes uhensigtsmæssige hjælpemidler, såsom tudekop.

Pas på med klap på ryggen

Vær opmærksom på at et klap mellem skuldrebladene kan være uhensigtsmæssigt. Maden kan risikere at sætte sig fast i luftrøret, hvis personen trækker vejret ind ad samtidigt med klappet.

Hvis man vælger at klappe mellem skuldrene, bør dette kun gøres, hvis personens hoved og overkrop er bøjet frem over.

For at kunne indtage mad og drikke problemfrit, er det vigtigt,at din siddestilling er korrekt

Korrekt siddestilling nedsætter risiko for fejlsynkning

Når man har tygge-/synkebesvær, skal der altid tages udgangspunkt i, hvordan man sidder under selve måltidet. Der skal arbejdes med at fremme så god en siddestilling som muligt for at tilgodese spisefunktionen. Dette skyldes, at vi synker med bækkenet.

Fokusområder ved den gode siddestilling

  1. Stor understøttelsesflade, hvor begge fødder er placeret på gulvet.
  2. Bagdelen skal være placeret godt tilbage på stolesædet med lige meget vægt på højre og venstre balle.
  3. Bækkenet skal være fremadkippet, dvs. at overkroppen skal være let foroverbøjet.
  4. Ryggen skal være så rank som muligt.
  5. Hovedet skal være let foroverbøjet – hagen ned mod brystet.

At spise i kørestol er ikke hensigtsmæssigt

En kørestol er ikke egnet til at sidde i ved spisning, da den ofte er ustabil og dette bevirker, at muskelspændingen i krop, hoved og nakke er øget, da kroppen automatisk forsøger at skabe en bedre udgangsposition.

Hvis det ikke er muligt at sidde i en almindelig stol ved spisning, skal man stadig være opmærksom på fokusområderne. Husk at låse kørestolen for at skabe så meget stabilitet som muligt.

Introduktion til den gode siddestilling

Placering ved et godt bord med bagdelen godt tilbage i sædet og gerne med maven ind mod bordkanten og armene understøttet på bordet. Begge fødder skal være placeret på gulvet og nakken skal være let foroverbøjet.

Det skal være muligt at trække en lige linie mellem næse, hage og strubehoved.

Vi anbefaler, at ergoterapeuten kontaktes for vejledning i forhold til den gode siddestilling.

Konsistens på mad og drikke

Til dig der har brug for at få mad og drikke i en modificeret konsistens for at kunne tygge og/eller synke den.

Tygge- og synkevenlig kost

Det er vigtigt, at tygge- og synkevenlig mad ser lige så appetitlig ud som en normalkost, og at du har mulighed for at få dækket dit energibehov, så du kan bevare din vægt, dit funktionsniveau, immunforsvar og ikke mindst din livsglæde og madlyst.

Måltider

Det er vigtigt, at få tre hovedmåltider dagligt og 3-5 små måltider ind i mellem, for at sikre et stort nok energiindtag over dagen.

Mad og drikke må ikke indtages liggende eller tilbagelænet grundet risiko for fejlsynkning, og der skal gå ½ time efter endt måltid, før træning eller flytning fra siddende til liggende stilling.

Ergoterapeuten har til opgave løbene at vurdere din tygge- og synkefunktion, for at du kan tilpasse madens konsistens til dit behov.

Blød/saftig/våd konsistens. Naturligt eller tilberedt, så maden har en blød konsistens, dvs. maden koges, dampes eller bages (uden skorpe). Maden skal være let at dele eller at mose med en gaffel.

Ensartet/blød/sammenhængende konsistens. Da det primært er tungen, der får maden rundt i munden, skal maden nemt kunne formes til en fødebolle (bolus). Alle ingredienser skal være helt fint pureret inden tilberedning. Konsistensen er fast, som en æggestand. Dvs. holder formen på tallerknen, og flyder ikke ud. Skal kunne spises med gaffel alene, og der må ikke indgå nogen hele madstykker

Tyk/cremet/ensartet/ sammenhængende konsistens. Kostformen anvendes som træning til at komme til at spise igen. Maden skal i sig selv være naturligt cremet eller også skal ingredienserne pureres til en cremet flydende konsistens. Maden skal i sig selv være dannet som en fødebolle (bolus). Maden skal kunne holde formen, så det kan spises med ske, og så det ikke flyder sammen på tallerknen.

Synkeproblemer giver også problemer ved indtagelse af medicin. Tal med din læge om hvordan du håndterer indtagelsen af evt. medicin.

Normal, fast og tyndtflydende konsistens

Blød konsistens

  • Findelte og/eller hakkede råvarer
  • Tilberedes dampet eller let stegt
  • Sammenhængende kost med en blød konsistens
  • Ingen klumper eller hårde skorper

Gratin

  • Blød/ensartet/sammenhængende konsistens
  • Let at tygge
  • Purerede råvarer
  • Ingen klumper, hårde skorper eller sej/klistret konsisten

Anvendes ofte som en overgangskost fra det mere puré/grødagtige til en kost, der er fastere i konsistensen

OBS: Den orale ernæring er ofte det primære måltid og sondeernæring den sekundære.

Pureret

  • Cremet, ensartet og tyk sammenhængende konsistens
  • Kræver ikke tygning
  • Nemt at synke

OBS: Sondeernæring er ofte det primære måltid og den orale ernæring det sekundære

Sondeernæring

Kogebog - hvis du savner inspiration ”Synk Let - Mad til dig med synkebesvær”.

Normal, fast og tyndtflydende konsistens

Kakaokonsistens:

  • 1,5 mål Resource® ThickenUp Clear til 150 ml væske
  • 1 mål Nutilis til 150 ml væske
  • ½-1 mål Attylet plus 150 ml væske

Undgå mælkeprodukter, hvis patienter/borgere er generet af sekret.
Vær opmærksom på host/aspiration eller silent aspiration.

Sirupskonsistens:

  • Løber meget langsomt
  • 3 mål Resource® ThickenUp Clear til 150 ml væske
  • 2 mål Nutilis til 150 ml væske
  • 1-1½ mål Attylet plus 150 ml væske

Undgå mælkeprodukter, hvis patienter/borgere er generet af sekret.
Vær opmærksom på host/aspiration eller silent aspiration.

Gelékonsistens:

  • Kan ikke drikkes
  • Gives med teske
  • 4,5 mål Resource® ThickenUp Clear til 150 ml væske
  • 3 mål Nutilis til 150 ml væske
  • 2-2½ mål Attylet plus 150 ml væske

Undgå mælkeprodukter, hvis patienter/borgere er generet af sekret.
Vær opmærksom på host/aspiration eller silent aspiration.

Væsker gives i sonde

Det er vigtigt, at den mad og drikke, som du indtager passer til den faglige vurdering, der er udført, i forhold til hvad der er mest gavnlig lige netop for din tygge- og synkefunktion. Der er en betydelig risiko forbundet ved at forsætte med at spise normalkost, til trods for dit tygge- og/eller synkebesvær. Det kan give anledning til lungebetændelse grundet fejlsynkning.

Tilpasning af konsistensen på drikkelse

Det er vigtigt, at den drikkelse du indtager, passer til din synkefunktion.
Der er en betydelig risiko forbundet ved at fortsætte med at drikke tynde væsker, hvis du har synkebesvær. Det kan øge risikoen for lungebetændelse på grund af fejlsynkning, hvor væsken kommer i luftvejene i stedet for i spiserøret.

Ergoterapeuten har til opgave løbene at vurdere din synkefunktion, og vejlede dig i, hvilken konsistens din drikkelse skal have.

Naturlig tyk

Drikkevarer, som naturligt har en tykkere konsistens og løber langsommere end normale tynde drikke; F.eks. kakaomælk, yoghurt, kærnemælk, tomat- og grøntsagsjuice, sveskejuice, tyk milkshake, koldskål, drikkeyoghurt og legeret suppe skal ikke fortykkes.

Let fortykket

Naturligt tynde drikkevarer skal fortykkes, så de løber lidt langsommere. Kan drikkes af kop, og sugerør kan anvendes. 1 måleske ThickenUp Clear til 100 ml væske.

Moderat fortykket

Løber meget langsomt, men kan drikkes af glas, og indtages bedst med ske. Sugerør kan ikke anvendes. Svarer til honning ved stuetemperatur. Konsistensen er ensartet og tyk, så skeen kan stå alene i glasset. 2 måleskeer ThickenUp Clear til 100 ml væske.

Meget fortykket

Kan ikke drikkes, indtages med ske. Svarer til budding eller mousse. Bliver på en ske som pisket piskefløde. 3 måleskeer ThickenUp Clear til 100 ml væske.