Information til borgere og pårørende

Forslag til kosten, og hvordan man bevarer kræfterne, når du eller din pårørende har nedsat appetit.

Hvad sker der med kroppen, når vi bliver ældre?

Når man bliver over 65 år udsættes kroppen for naturlige forandringer, hvilket gør, at vi bør spise anderledes og vægten gerne må være lidt højere end da vi var yngre.

Hvad kan du gøre for at fastholde vægten eller tage på?

Små lækre mellemmåltider fremmer sundheden. Suppler dagens hovedmåltider med 3-5 små og energirige mellemmåltider. Disse mellemmåltider kan være alt for frugtgrød med fløde, varm kakao med flødeskum til fyldte chokolader.

Det vigtigste er, at du spiser og drikker lidt mellem dagens måltider, så vægten bliver stabil eller stiger igen. Energirige mad- og drikkevarer indeholder mere fedt end protein og kulhydrat, da fedt giver dobbelt så meget energi.

Grunden til, at vi gerne må veje lidt mere, når vi bliver ældre er at kroppen ændres samt at vi gerne skal have noget at stå imod med, hvis vi bliver syge. Din ernæringstilstand kan vurderes ud fra din vægt og højde, hvor BMI kan beregnes. For ældre over 65 år anbefales et BMI mellem 24-29. Du har selv mulighed for at beregne om dit BMI ligger inden for det anbefalede ud fra nedenstående eksempel:

BMI = vægt / (højde x højde)

Hvis du vejer 62 kilo og er 1,66 meter høj vil dit BMI være:

62 /(1,66 x 1,66) = 22,8

Med et BMI på 22,8 vil dit BMI ligge under det anbefalede og du anbefales derfor at tage på i vægt.
Hvis appetitten er blevet mindre, er man i risiko for at blive småtspisende og undervægtig, og har dermed en øget risiko for at blive syg. Det er unaturligt og usundt for ældre at tabe sig, da tab af vægt også er tab af muskelmasse, og dermed forringet evne til at klare dagligdagens gøremål. 

Hvis du har nedsat appetit og måske taber i vægt, er det vigtigt, at du får råd og vejledning om kosten. Spørg din sundhedsmedarbejder fra Lolland Kommune til råds, hvis du har svært ved at holde vægten.

De 7 kostråd

  1. Spis kun lidt brød og gryn
    Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk og med en smørklat ovenpå.
  2. Spis kun lidt frugt og grønt hver dag
    Dette kan eksempelvis være i form af stuvede grøntsager eller moste grøntsager.
  3. Spis lidt kartofler, ris eller pasta hver dag
    Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller pasteuriserede æg.
  4. Spis ofte fisk og fiskepålæg
    Gerne i form af fiskesalater, tun i olie og lignende. Pynt med mayonnaise eller remoulade.
  5. Spis mejeriprodukter med et højt fedtindhold
    Gerne 45+ ost og minimum 3,5 % fedt i mælk og yoghurt. Brug gerne piskefløde, smør og creme fraiche i madlavningen. Spis gerne flødeis og tykmælksyoghurt.
  6. Spis kød og pålæg med et højt fedtindhold
    Gerne fed fars (minimum 12 %) og brug gerne æg i madlavningen. Brug gerne pålæg som leverpostej og spege- og rullepølse.
  7. Brug gerne smør, margarine og olie
    Brug rigeligt i sovs, supper, mos og på brødet. Brug gerne dressinger af olie/eddike, creme fraiche, piskefløde eller mayonnaise

Det er en god idé at have mellemmåltider stående fremme, eller lige til at tage fra køleskabet, hvis lysten skulle melde sig.

Mellemmåltider kan eksempelvis være:

  • Digestive kiks med smør og ost (minimum 45+)
  • wienerbrød eller flødeskumskager
  • Fyldte chokolader, eksempelvis marcipanbrød
  • Småkager
  • Nødder eller tørret frugt
  • Flødeis eller energitæt is
  • Frugtgrød, øllebrød eller havregrød med fløde(skum)
  • Fromage
  • Mælk og yoghurt (minimum 3,5 % fedt)
  • Koldskål med kammerjunker

Protein- og energidrikke er også en god idé. 

Hvis du er tør i munden, så drik et lille glas appelsinjuice en halv time før måltidet eller spis et syrligt bolche.