Hjælp i hjemmet
Du kan søge om personlig og praktisk hjælp, hvis du har en funktionsnedsættelse, der gør, at du ikke selv kan varetage den daglige pleje eller de praktiske opgaver.
Vælg din situation
Hvis du har nået folkepensionsalderen og har en funktionsnedsættelse, der gør, at du ikke selv kan klare den personlige pleje eller praktiske opgaver, kan du søge om helhedspleje.
Helhedspleje: Din støtte til selvstændighed og livskvalitet
Helhedspleje er en tilgang, der sikrer, at du får den hjælp og støtte, du har brug for og på en måde, der respekterer dine ønsker og behov. Det skal hjælpe dig til at kunne leve et så selvstændigt liv som muligt - med god livskvalitet.
Formål med helhedspleje
- Forebyggelse: hjælpen skal forebygge problemer, før de opstår.
- Vedligeholdelse: hjælpen skal støtte dig i at bevare dine færdigheder og funktioner.
- Rehabilitering: hjælpen skal hjælpe dig med at genvinde styrke og færdigheder efter sygdom eller skade.
Indholdet af helhedspleje
Hjælpen leveres i sammenhængende forløb, der tilpasses løbende, gennem tæt dialog mellem dig, medarbejderne og eventuelle pårørende. Dialogen er baseret på medarbejdernes faglige vurderinger, dine aktuelle behov samt dit visiterede helhedsplejeforløb.
Helhedspleje omfatter:
- Personlig hjælp og pleje: støtte til daglige aktiviteter.
- Praktisk hjælp: hjælp til huslige opgaver.
- Genoptræning: genoptræning af skade eller sygdom, som ikke har krævet sygehusindlæggelse.
Sådan fungerer helhedspleje
En vigtig del af helhedsplejen er den tætte dialog mellem dig og medarbejderen. Dialog skal sikre, at hjælpen altid er tilpasset dine aktuelle behov og livssituation.
Medarbejderne foretager en faglig vurdering af dine behov og ressourcer. De samarbejder med andre relevante fagfolk, for at sikre, at du får en helhedsorienteret indsats. Det skal også bidrage til, at du vil opleve så få medarbejdere som muligt i dit hjem.
Helhedspleje kommer i rummelige forløb
Helhedsplejen skal leveres i forløb, hvilket har betydning for den fleksibilitet, du kan opleve. Det betyder, at medarbejderne i dialogen med dig kan finde frem til justeringer i hjælpen, uden nødvendigvis at skulle have en ny visitation. Helhedspleje vil medføre en mere fleksibel og smidig tilrettelæggelse af hjælpen - til gavn for dig og medarbejderne.
Find mere information om helhedspleje
Har du midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, kan du vælge en privat person til udførelse af ydelserne. Den pågældende person skal godkendes og ansættes af Lolland Kommune jf. Ældreloven § 20.
- Hjælpen ydes kun i hjemmet og ikke til opgaver, du selv kan klare.
- Der kan være rammer der gør, at dine ønsker ikke kan opfyldes.
- Arbejdsmiljøloven gælder for medarbejdernes arbejdsforhold.
Du skal kontakte Visitation - Ældre & Sundhed i Lolland Kommune på telefon 54 67 62 20 - tast 1 mellem kl. 8.00-11.00 senest 5 hverdage før din påtænkte ferie/det påtænkte besøg. Således at visitator kan kontakte den kommune, hvor din ferie/ besøg skal foregå med henblik på aftaler om hjælp til dig derfra.
Borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau og deres pårørende kan tilbydes aflastning i dagtimerne eller døgnaflastning.
Kriteriet for at få afløsning/aflastning er:
- At du ikke selv kan varetage dagligdagens aktiviteter.
- At samboende/pårørende har behov for afløsning/aflastning.
Afløsning/aflastning kan omfatte:
- Ophold i dagtilbud 1-2 dage ugentligt.
- Ophold i midlertidig bolig.
- Der kan i særlige situationer blive tale om et andet individuelt tilpasset tilbud.
Spørgsmål vedrørende udførelsen af helhedspleje kan rettes til den leverandør, du har valgt.
Kommunal leverandør
Ældre & Sundhed telefon 54 67 77 00.
Godkendte private leverandører
Lev-Vel Sjælland Aps www.lev-vel.dk, telefon 70 25 25 17.
Curae Lolland Aps www.curae.dk, telefon 25 50 40 80.
Godkendte private leverandører af madservice
Fælleskøkkenet www.faelleskoekkenet.dk, telefon 72 41 16 00.
Det Danske Madhus/KRAM: www.detdanskemadhus.dk
Du har 4 ugers klagefrist for klager over afgørelser, truffet efter Ældreloven § 10.
Ønsker du at klage over afslag på personlig og/eller praktisk hjælp eller den bevilgede hjælps omfang, kan du rette henvendelse til Visitation - Ældre & Sundhed.
Visitation - Ældre & Sundhed skal i henhold til Retssikkerhedsloven § 66, stk. 2 genvurdere afgørelsen, der klages over. Visitation - Ældre & Sundhed skal have truffet en afgørelse på genvurderingen inden 4 uger fra klagen er modtaget.
Fører Visitation - Ældre & Sundheds genvurdering af sagen ikke til et for dig tilfredsstillende resultat, oversender Visitation - Ældre & Sundhed klagen inklusive sagens akter til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen behandler herefter klagen og træffer en afgørelse, som sendes til dig og til Visitation - Ældre & Sundhed.
Du har mulighed for at søge personlig og praktisk hjælp, hvis du har nedsættelse i dine funktioner i en grad, der gør, at du ikke selv kan udføre den personlige pleje eller de praktiske opgaver.
Plejen kan bestå i:
- Hverdagsrehabilitering
- Kompenserende personlig hjælp og pleje
- Kompenserende hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet
- Madservice
Find mere information om hjemmehjælp
Hjælpen kan leveres, som fysiske besøg og/eller skærmbesøg.
Hvis hjælpen leveres som skærmbesøg vil det altid være forudgået af introduktion og oplæring i anvendelse af skærmen.
- Hjælpen ydes kun i hjemmet og ikke til opgaver, du selv kan klare.
- Der kan være rammer der gør, at dine ønsker ikke kan opfyldes.
- Arbejdsmiljøloven gælder for medarbejdernes arbejdsforhold.
Ved hverdagsrehabilitering træner du sammen med en social- og sundhedshjælper eller en social- og sundhedsassistent i forhold til udførelsen af de daglige aktiviteter som for eksempel personlig pleje, toiletbesøg, tilberedning af din morgenmad eller praktiske opgaver med henblik på, om muligt, at blive selvhjulpen igen.
Personlig og praktisk hjælp er for dig, der er bosiddende i Lolland Kommune, som på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer:
- Har behov for rehabilitering, genoptræning eller vedligeholdende træning
- Ikke selv kan udføre opgaver omkring nødvendige personlige og/eller praktiske opgaver i hjemmet
Hvis dit plejebehov er stort, vurderer visitator om, dit behov for hjælp hører under Ældreloven.
Personlig og praktisk hjælp på Lolland Kommunes øer leveres på samme vilkår som på Lolland. Hjælpen leveres inden for yderpunkterne i sejlplanen. Når der er et fagligt vurderet behov for døgnpleje, vil dette blive iværksat på den pågældende ø.
At hjælpe dig til at opretholde, genvinde eller udvikle dit funktionsniveau, så du selvstændigt eller med begrænset hjælp, kan udføre personlige og/eller praktiske opgaver.
At dit funktionsniveau i forhold til de daglige gøremål afdækkes med henblik på, at den rette hjælp iværksættes.
At du oplever sammenhæng i hverdagslivets rutiner, føler dig veltilpas, velsoigneret og oplever dine basale behov er dækket i tilstrækkelig grad.
At du hjælpes og støttes i forhold til administrative og strukturelle opgaver. Det gælder f.eks. indbefatte hjælp til at læse post eller til at holde en døgnrytme m.m.
At hjælpen ydes som et bidrag til udførelse af hjemmets praktiske opgaver.
- At hjælpen bygger på dit eget ansvar for dig selv og din familie.
Du er forpligtet til at oplyse Visitation - Ældre & Sundhed om ændringer i din situation, så der eventuelt kan foretages en revisitation af din bevilgede hjælp.
Hjælpen udføres som udgangspunkt rehabiliterende og efter “Hjælp til selvhjælpsprincippet”. Der er fokus på, at du støttes til at vedblive så selvhjulpen som mulig og fortsat opretholder dit funktionsniveau.
Medarbejderne er omfattet af Arbejdsmiljøloven, uanset hvor arbejdet udføres. Det vil sige, at du har pligt til at sørge for funktionsdygtige og hensigtsmæssige arbejdsredskaber og arbejdsforhold.
Plejeleverandøren skal, med baggrund i Arbejdsmiljøloven, udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV) i forbindelse med opstart i nyt hjem. I sammenhæng hermed vil du blive gjort opmærksom på eventuelle ændringer eller forbedringer, der er påkrævet for, at sundhedsmedarbejderen kan udføre opgaverne hos dig på en sundhedsmæssig forsvarlig måde. APV vil løbende blive justeret i forbindelse med eventuelle ændringer i dit funktionsniveau eller boligsituation.
Det kan være nødvendigt at installere hjælpemidler og møblere om, så der bedre kan ydes dig den nødvendige hjælp i dit hjem. Der kan være tale om installering af hjælpemidler som plejeseng, toiletstol og lift m.v.
Du skal sørge for, at sundhedsmedarbejderne har let adgang til dit hjem. Der skal være udvendigt lys, og om vinteren skal sne være ryddet væk til døren. Husdyr skal være lukket ude eller inde i et andet værelse, så sundhedsmedarbejderne uhindret kan udføre deres arbejde.
I henhold til Lov om røgfri miljøer § 12 er det i Lolland Kommune en betingelse for udførelsen af hjælpen, at der ikke ryges i dit hjem, mens sundhedsmedarbejderne udfører opgaver i dit hjem.
Personlig hjælp kan omfatte støtte og hjælp til:
- Hverdagsrehabilitering i daglige gøremål fx. træning i at klare personlig hygiejne
- Daglig personlig pleje
- Bad, hårvask og frisering/føntørring
- Af- og påklædning herunder kropsbårne hjælpemidler
- Toiletbesøg
- Forflytning/lejring
- Medicinudlevering
- Struktur og sammenhæng vedrørende døgnrytme og aktiviteter
- Indtagelse af mad og drikke.
Praktisk hjælp kan omfatte støtte og hjælp til:
- Hverdagsrehabilitering i udførelse af praktiske opgaver
- Renholdelse af boligens daglige opholdsrum, samt rengøring af køleskab, afkalkning af kaffemaskine/el-kedel
- Bestilling af dagligvarer til eget forbrug
- Administration af post, tømme postkasse m.m.
- Vaskeordning
- Tilberedning og anretning af morgenmad
- Anretning af mellemmåltider, drikkevarer, madpakker og varm mad fra madservice
- Madservice, hvor kølet mad leveres en gang ugentligt.
Personlig og praktisk støtte og hjælp omfatter ikke:
- Ekstra rengøring efter husdyr
- Hovedrengøring
- Rengøring efter gæster
- Flytning af tunge møbler eller tæpper
- Indvendig og udvendig vinduespudsning
- Afvaskning af lofter
- Rengøring af utilgængelige gulvpaneler
- Rengøring uden for boligen f.eks. trappeopgang
- Tømning af flergangsposer fra støvsuger
- Vending af madrasser
- Tæppebankning
- Afkalkning af badeværelse
- Vask af gardiner
- Opgaver i forbindelse med hår, som frisør kan udføre
Har du også visiterede indsatser inden for kompenserende personlig pleje, kan du bytte mellem kompenserende personlig pleje og kompenserende praktisk hjælp, såfremt du har valgt samme leverandør til udførelse af begge indsatser. Det er en forudsætning, at levering af bytteydelser kan holdes inden for den visiterede tidsramme.
Mulige bytteydelser inden for personlig og praktisk hjælp:
Gå ture
Hjælp til indkøb af f.eks. tøj/sko, gaver og lignende
Pynte/nedtagning af pynt til højtider
Rengøring af køkkenskabe, døre, paneler
Vaske fliser i badeværelse/køkken
Stryge tøj samt små reparationer af tøj i meget begrænset omfang
Ompotning af planter/plukke blomster
Almindelig rengøring i ekstra rum
Samtale
Højtlæsning/avislæsning
Hjælp til påklædning ved særlige lejligheder
Afrimning af skabsfryser.
Borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau og deres pårørende kan tilbydes aflastning i dagtimerne eller døgnaflastning.
Kriteriet for at få afløsning/aflastning er:
- At du ikke selv kan varetage dagligdagens aktiviteter.
- At samboende/pårørende har behov for afløsning/aflastning.
Afløsning/aflastning kan omfatte:
- Ophold i dagtilbud 1-3 dage ugentligt.
- Ophold i midlertidig bolig.
- Der kan i særlige situationer blive tale om et andet individuelt tilpasset tilbud.
Der henvises i øvrigt til kvalitetsstandarder om fx:
Du kan henvende dig til Visitation - Ældre & Sundhed i Lolland Kommune, hvis du ønsker at anmode om hjælp til personlige og praktiske opgaver. Se kontaktinformation i bunden af denne side.
Ved akut opstået behov for personlig hjælp efter kl. 15.00 kan du kontakte Ældre & Sundhed på telefon 54 67 77 00.
Hvis du er berettiget til at modtage hjælp, aftaler du med visitator hvilken af de følgende leverandører, som skal levere hjælpen:
For personlig om praktisk hjælp:
Kommunal leverandør:
Ældre & Sundhed telefon 54 67 77 00.
Privat leverandør:
Lev-Vel Sjælland Aps. telefon 70 25 25 17.
Curae Lolland Aps telefon 25 50 40 80.
For Madservice:
Fælleskøkkenet telefon 72 41 16 00.
Det Danske Madhus/KRAM Læs mere om at få Madservice via Det Danske Madhus (www.detdanskemadhus.dk)
Du skal kontakte Visitation - Ældre & Sundhed i Lolland Kommune på telefon 54 67 62 20 - tast 1 mellem kl. 8.00-11.00 senest 5 hverdage før din påtænkte ferie/det påtænkte besøg. Således at visitator kan kontakte den kommune, hvor din ferie/ besøg skal foregå med henblik på aftaler om hjælp til dig derfra.
- Har du midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, kan du vælge en privat person til udførelse af ydelserne. Den pågældende person skal godkendes og ansættes af Lolland Kommune jf. Lov om social service § 94.
- Har du betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau med behov for personlig hjælp og pleje samt støtte til løsning af nødvendige praktiske aktiviteter i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan du vælge at få udbetalt kontant tilskud til hjælper, som du selv ansætter jf. Lov om social service § 95 stk. 2.
- Bor du i plejebolig eller lignende, er du, i henhold til Servicelovens § 92, ikke omfattet af muligheden for frit leverandørvalg.
- Der er ikke frit valg af leverandør inden for sygepleje og træning. Her vil det være den kommunale leverandør, der leverer ydelsen.
Spørgsmål vedrørende udførelsen af personlig og praktisk hjælp kan rettes til den leverandør, du har valgt:
Kommunal leverandør
Ældre & Sundhed telefon 54 67 77 00.
Godkendte private leverandører
Lev-Vel Sjælland Aps www.lev-vel.dk, telefon 70 25 25 17.
Curae Lolland Aps www.curae.dk, telefon 25 50 40 80.
Godkendte private leverandører af madservice
Fælleskøkkenet www.faelleskoekkenet.dk, telefon 72 41 16 00.
Det Danske Madhus/KRAM: www.detdanskemadhus.dk
Du har 4 ugers klagefrist for klager over afgørelser, truffet efter §§ 83 og 84 i Lov om social service.
Ønsker du at klage over afslag på personlig og/eller praktisk hjælp eller den bevilgede hjælps omfang, kan du rette henvendelse til Visitation - Ældre & Sundhed.
Visitation - Ældre & Sundhed skal i henhold til Retssikkerhedsloven § 66, stk. 2 genvurdere afgørelsen, der klages over. Visitation - Ældre & Sundhed skal have truffet en afgørelse på genvurderingen inden 4 uger fra klagen er modtaget.
Fører Visitation - Ældre & Sundheds genvurdering af sagen ikke til et for dig tilfredsstillende resultat, oversender Visitation - Ældre & Sundhed klagen inklusive sagens akter til Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen behandler herefter klagen og træffer en afgørelse, som sendes til dig og til Visitation - Ældre & Sundhed.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Du kan døgnet rundt benytte de digitale selvbetjeningsløsninger her på hjemmesiden. Ved akut behov for personlig kontakt uden for telefontiden henvises til Ældre & Sundheds hovednummer 54 67 77 00.
Inden du ringer
Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.
Måske er du også interesseret i
Som pårørende til en ældre borger spiller du en vigtig rolle i hverdagen – både som støtte og som bindeled til kommunen.
I Lolland Kommune har du mulighed for at hjælpe med at ansøge om hjemmehjælp eller helhedspleje, hvis borgeren har givet samtykke, du er personlig værge eller fremtidsfuldmægtig.
Hjemmehjælp
Hjemmehjælp kan omfatte følgende:
- Personlig pleje og støtte
- Praktisk hjælp i hjemmet
- Madservice
- Hverdagsrehabilitering
Helhedspleje
Helhedspleje tilbydes til borgere, der er nået folkepensionsalderen, som har nedsat funktionsevne og har behov for en mere sammenhængende og fleksibel indsats. Her er fokus på:
- Forebyggelse
- Vedligeholdelse af færdigheder
- Rehabilitering efter sygdom eller skade
Helhedspleje tilrettelægges i tæt dialog mellem borgeren, medarbejderne og eventuelle pårørende – med respekt for borgerens ønsker og livssituation. Målet er at sikre støtte til et selvstændigt liv med høj livskvalitet.
Du er altid velkommen til at kontakte Visitation – Ældre & Sundhed for vejledning.
Kontakt
Ring til os
Skriv til os
Bemærk
Husk at sende sikker post, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.Du kan døgnet rundt benytte de digitale selvbetjeningsløsninger her på hjemmesiden. Ved akut behov for personlig kontakt uden for telefontiden henvises til Ældre & Sundheds hovednummer 54 67 77 00.
Inden du ringer
Få hjælp til at finde den rette kontakt i visitationen.