De åbne aktivitets- og træningscentre er åbne for træning i tidsrummet kl. 7.00-22.00 hver dag.
Der kan være tidspunkter på hverdage, hvor træningsmaskinerne er forbeholdt de visiterede borgere. Se opslag i det åbne center, hvor du træner.
Husk at slukke lyset og lukke døre og vinduer, hvis du er den sidste, der forlader lokalet.
Hygiejne og sikkerhed
- Husk at vaske og spritte hænder før og efter træningen.
- Afsprit maskiner og træningsredskaber før brug.
- Brug altid rent tøj og rene indendørs sko, som sidder fast på fødderne.
- Medbring eget håndklæde til brug ved måtter og briks.
- Medbring selv en lukket drikkedunk.
- Der er ingen mulighed for bad efter træning i de åbne aktivitets- og træningscentre.
- Træning sker på egen risiko og ansvar.
Kort om træningsprincipper
- Start altid med opvarmning.
- Gå langsomt til værks - og øg gradvist. Det er vigtigt at komme op på et niveau, der udfordrer kroppen.
- Træningen må ikke gøre ondt ”på den forkerte måde” - lyt til kroppen.
- Muskelømhed er i orden.
- Husk evt. udspænding og udstrækning efter træningen.
- Træning 2 gange om ugen vedligeholder niveauet.
- For at opnå øget styrke eller kondition, bør der trænes 3- 4 gange om ugen.
Træningsformer
Kondition:
Trænes, når man bliver forpustet over længere tid. Du må gerne opleve et noget anstrengt åndedræt, men fortsat kunne tale.
Udholdenhed:
Mange gentagelser (20-25 stk.) ved lav belastning.
Styrke:
Få gentagelser (8-10 stk.) ved høj belastning. Træn også balance, bevægelighed og koordination.
Sundhedsstyrelsens anbefaling
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen med moderat intensitet.
Moderat fysisk aktivitet dækker over fysisk aktivitet og motion, hvor pulsen kommer op, men hvor du kan tale, samtidig med at du udfører aktiviteten, eks. gåtur, løb, rengøring, havearbejde m.m.