header-img

Bolig for alle

I Lolland Kommune er det nemt at finde den rette bolig, uanset om du kigger efter ejer-, leje-, almen- eller flexbolig. Der er noget for enhver smag. Du kan bo i byen og tæt på indkøbsmuligheder og spisesteder, eller du kan bo naturskønt tæt på skov, strand og marker.

Lejeboliger

Der findes ikke en samlet hjemmeside med lejeboliger i Lolland Kommune, men du kan finde relevante boliger via offentligt tilgængelige udlejningsportaler på nettet.

Almenbolig

Der er mange almene boliger i form af både lejligheder og rækkehuse.
Find flere oplysninger om almene lejeboliger og boligselskaber. 

Flexbolig

Du kan købe en flexbolig som alternativ til sommerhus.

Når en bolig (typisk et fritliggende enfamiliehus) får flexboligstatus, betyder det, at boligen ikke har bopælspligt. Flexbolig-ordningen gør det muligt at benytte et helårshus som fritidshus. Hvis du på et tidspunkt flytter permanent til Lolland, får flexboligen helårsstatus igen.

Læs mere om flexbolig-ordningen.

Ejerbolig

Køber du ejerbolig på Lolland, kan du leve et liv med større økonomisk frihed, end storbyen og andre områder i Danmark giver mulighed for. Skattefri penge, som giver dig rum til at være sammen med familien eller venner, tage på oplevelser og rejser, eller hvad du går og drømmer om.

Lolland Kommune er blandt landets billigste kommune at købe hus i. Boligpriserne i Lolland Kommune ligger under landsgennemsnittet. Priserne er mærkbart lavere end hovedstadsområdet.

De lokale ejendomsmæglere i Lolland Kommune kan hjælpe dig med at finde din drømmebolig og matche ønsker til den bolig, du leder efter.

Økonomisk gevinst ved at bo på Lolland

Oversigten viser en families rådighedsbeløb til variable udgifter som mad, rengøring, personlig pleje, frisør, tandlæge, ferier og udflugter, aviser, evt. tv-pakker, opsparing osv. Rådighedsbeløbet er det beløb, som er tilbage, når faste udgifter til bolig, bil og børneinstitutionspladser er betalt.

Månedligt rådighedsbeløb

1.000.000 kr. i husstandens indkomst

Månedligt rådighedsløb

800.000 kr. i husstandens indkomst

Månedligt rådighedsbeløb

700.000 kr. i husstandens indkomst

31.700 kr. 22.600 kr. 18.000 kr.

 

Forudsætninger:

Beregningerne stammer fra Finans den 27. august 2017 og er baseret på en modelfamilie på Lolland med to voksne og to børn i vuggestue og børnehave. Beregningen forudsætter køb af villa på 140 kvadratmeter og en bil, der kører 20.000 km om året.                

 

Sidst opdateret 03-07-2018