header-img

Tilsynspolitik

Lov om social service § 151

Lovgrundlaget for tilsynspolitikken er udmøntet i lovens § 151 c, hvori det fremgår, at  kommunalbestyrelsen skal udarbejde og offentliggøre en tilsynspolitik for alle sine tilbud  efter servicelovens § 83, det vil sige personlig og praktisk hjælp samt madservice, til  borgere i eget hjem efter reglerne om frit valg af leverandør.

Som led i tilsynsforpligtelsen efter Servicelovens § 151 stk. 1 skal kommunalbestyrelsen  hvert år foretage mindst ét uanmeldt besøg på plejehjem m.v., jf. § 192, der er omfattet  af lov om almene boliger.
Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere, lejere og plejeboligbebyggelser, der  modtager kommunale serviceydelser. Tilsynet må ikke varetages af leverandører eller personer, der udfører opgaver på området.

Formålet med at føre tilsyn af leverandørerne af personlig & praktisk hjælp er

  • At føre tilsyn med og kontrollere om de leverede ydelser udføres i overensstemmelse med lovgivningen, Lolland Kommunes kvalitetsstandarder og afgørelse
  • At tilsynet og afrapportering anvendes i den fremadrettede kvalitetssikring af ydelsen, herunder fokus på det fremadrettede læringsperspektiv.

 

Embedslægetilsyn

Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på plejecentre og i plejeboliger. Formålet med tilsynet er at forbedre den sundhedsmæssige indsats over for de svage ældre.

 

Tilsyn

Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionen gennemfører uanmeldt tilsynsbesøg på landets plejecentre. Ved tilsynene vurderes de sundhedsfaglige forhold.

Vurdering

Ved tilsynsbesøget vurderes det, om sundhedspersonalet er tilstrækkelig vejledt og instrueret til, at de kan gennemføre plejen og behandlingen forsvarligt.

Det vurderes om medicinen håndteres på betryggende måde, om den sundhedsfaglige dokumentation er fyldestgørende, og om borgernes patientrettigheder tilgodeses.

Samarbejdet med den øvrige sundhedssektor belyses, og det undersøges om hygiejne, ernæring og aktivering er tilfredsstillende. Det vurderes også om der er bygnings- og indeklimaforhold, der kan medføre sundhedsproblemer for borgerne.

Rapporter

Rapporterne er offentlige og indeholder ikke oplysninger, som kan henføres til enkeltpersoner på plejecentret. Rapporterne lægges på: tilbudsportalen.dk.

Se rapporterne på Tilbudsportalen - søg på det relevant plejecenter/Se alle oplysninger/Tilsyn.

 

Uanmeldt helhedstilsyn og Årsrapport på plejecentre og på Fritvalgsområdet

BDO - Kommunernes Revision - fører på vegne af Lolland Kommune uanmeldte helhedstilsyn på Kommunens plejecentre samt på Fritvalgs-området.
BDO udarbejder en årsrapport, der sammenfatter de overordnede indtryk fra tilsynene, og giver anbefalinger til fremadrettede indsatsområder på tværs af plejecentrene.

 

Find yderligere information i nedenstående links.