header-img

Kontorelev med speciale i offentlig administration

Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration er 2-årig.

Du vil typisk få praktiksted i 2 – 3 forskellige sektorer, og derudover skal du gennemføre 15 ugers skoleophold fordelt på 3 perioder, herunder en studierejse til Bruxelles. Skoleperioderne afvikles primært i Næstved. Uddannelsen afsluttes med en eksamineret fagprøve.
Som kontorelev i Lolland Kommune tilbyder vi dig et nøje planlagt uddannelsesforløb med mangeartede opgaver og udfordringer i en stor, mangfoldig koncerns spændende hverdag.
For at sikre kvaliteten i forløbet, er du under hele din uddannelse tilknyttet en elevansvarlig som står til din rådighed når du har brug for det.

Vi rekrutterer typisk kontorelever hvert år i marts/april måned.

Som organisation forventer vi af dig, at du har afsluttet dit grundforløb med et godt resultat og derudover:

  • er engageret, målrettet og har ambitioner, både på egne og organisationens vegne
  • har gode formuleringsevner, mundtligt og skriftligt
  • besidder viljen til samarbejde
  • udviser selvstændighed, men også nysgerrig på dine opgaver, og se muligheder i stedet for begrænsninger
  • har situationsfornemmelse, både når du arbejder internt i organisationen og i serviceringen af borgeren
  • er fleksibel med forståelse for den organisation du bliver en del af

Læs mere om adgangskrav til uddannelsen på ved at følge dette link: Undervisningsministeriets uddannelsesguide

Sidst opdateret 12-12-2016