header-img
  • Udgivet 19.4.2017

Undersøgelse af borgernes fritidsvaner

Spørgeskema er sendt ud til 3000 tilfældigt udvalgte borgere i Lolland kommune. Der trækkes lod om præmier blandt de indkomne svar.

Kultur, Fritid og Borgerservice gennemfører en undersøgelse af borgernes fritidsvaner i samarbejde med Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) og Knudsen Syd.

Undersøgelsen udspringer af handleplanen for Kultur- og Fritidspolitikken og er en del af en større kortlægning af kultur- og fritidsområdet, hvor målet er at skabe indsigt i styrker og muligheder i kultur- og fritidslivet i Lolland Kommune.

I processen er det vigtigt med input fra kommunens borgere og derfor er der sendt spørgeskema ud til ca. 3.000 tilfældigt udvalgte borgere fra 16 år og op.

Blandt de indkomne svar trækkes lod om bl.a. teater- og biografbilletter. Der er præmier for i alt 3.000 kr.

Har du spørgsmål i forbindelse med undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Malene Thøgersen fra Vifo, der er ansvarlig for undersøgelsen:

Email malene.thogersen@vifo.dk. Telefon 61 79 64 63