header-img

Blå flag strande

Her kan du se en oversigt over strande på Lolland med Blå flag

Fejø Sletteren
Sandstranden ligger for enden af offentlig vej i et dejligt naturområde med fuldt udblik over Smålandshavet. I badesæsonen findes badebro, toiletter og borde/bænke. Der er parkeringsplads.
Aktiviteter kommer senere.

Kramnitse Strand
Stranden ligger ud til Femern bælt langs et feriehusområde. Nærmeste større by er Rødby/Rødbyhavn der ligger omkring 10 kilometer væk. Bag stranden ligger sommerhuse og campingplads. Her er parkeringsplads, toilet og købmand. Der er også restauranter i området. Som på det øvrige sydlige Lolland ligger stranden foran diget i smukke omgivelser. Der køres til stranden via Kramnitsevej fra øst eller vejen Diget fra vest. Stranden har 2 parkeringspladser der begge ligger med direkte adgange til stranden.

Stranden er en lang og bred sandstrand med grus ved vandkanten. Havbunden er sandbund med spredte sten. Stranden er 800 meter lang og 15-25 meter. Der er lavvandet ved stranden, hvilket gør det meget børnevenlig. I strandens vestlige ende, ved Kramnitse Havn, er der gode adgangsforhold for både kørestolsbrugere og barnevogne. Stranden er en fin familievenlig badestrand med gode muligheder for leg og solbadning.

Hestehoved Strandbad
Kunstig sandstrand i rekreativt område ud til Nakskov Fjord, tæt på Nakskov. Den lave sandstrand er en sikker strand for børnefamilier og en lang badebro sikrer at du også kommer ud på dybere vand.
Der er adgang for handicappede, badebro, borde og bænke i området og parkeringsplads ved campingpladsen, hvor der også findes en kiosk og toiletter. 


Albuen Strand
Stranden er en sandstrand og den bedste del findes nord for parkeringspladsen. Der findes toiletter, parkeringsplads og bænke. På den nærliggende Albuen Strand Camping findes købmand og borde / bænke.
Aktiviteter kommer senere.

Maglehøj Strand
Dejlig sandstrand ved feriehusområde. Der findes badebro, toiletter, parkeringsplads og bænke på strandområdet. Gode brændinger, fin vind og ideelle revler finder du langs hele sydkysten af Lolland – det giver gode oplevelser for kite-surfing, wave- og windsurfing.
Aktiviteter kommer senere.

Hummingen Strand
Hummingen Strand er en af de mange sandstrande langs Lollands sydkyst, hvor diget beskytter mod oversvømmelser af det indre land. Digerne langs Sydkysten blev opført i slutningen af 1800 tallet og vedligeholdes i dag af Lollands Digelag og Lolland Kommune.

Bag diget ligger et feriehusområde. Der er parkeringsplads, toilet og købmand/kiosk i feriehusområdet. Der er feriehusudlejning og restauranter samt campingplads i området med mulighed for at spille bl.a. minigolf. 
Aktiviteter kommer senere.

Femø Havn Strand
Femø Havn Strand ligger med sin dejlige sandstrand lige vest for Femø Havn, hvor færge fra Kragenæs ankommer flere gange dagligt. Fra stranden er der udsigt ud over Smålandsfarvandets største ø, Fejø, mod syd er der udsigt til Askø og Lille Ø. På Havne arealet findes toiletter osv.
Aktiviteter kommer senere.

Strand ud for Lalandia
Stranden ud for Lalandia Feriecenter er en dejlig sandstrand med badebro.

Lalandia Feriecenter tilbyder mange aktiviteter, her findes bl.a. indkøbsmuligheder, restauranter, minigolf, golf, børneaktivitetshus, biograf og meget mere Der er toilet og parkeringsplads ved stranden, adgang af trapper til stranden.
Aktiviteter kommer senere.

Bredfjed
Stranden ligger ud til Femern bælt langs et feriehusområde. Nærmeste større by er Rødby/Rødbyhavn der ligger omkring 5 kilometer væk. Som på det øvrige sydlige Lolland ligger stranden foran diget i smukke omgivelser. Bag diget findes parkeringsplads og toiletter. Der køres til stranden via Bredfjedvej, der ender ved en parkeringsplads med direkte adgange til stranden. Via diget kan stranden også nås både på cykel og til fods.

Stranden er en lang og bred sandstrand af fint sand med grus ved vandkanten. Havbunden er sandbund med spredte sten. Stranden er 500 meter lang og 15-25 meter bred. Der er lavvandet ved stranden, hvilket gør det meget børnevenlig. Der er gode adgangsforhold til stien på diget for både kørestolsbrugere og barnevogne. Bag stranden findes et 20-30 meter bredt område, hvor der er rigtig gode muligheder for solbadning og picnic. Stranden er samlet set en fin familievenlig badestrand.
Aktiviteter kommer senere.

Hyldtofte / Holeby Østersøbad
Stranden ligger ud til Femern bælt langs med et feriehusområde. Rødbyhavn ligger mindre end 5 kilometer væk

Bag diget findes parkeringsplads og toiletter.

Stranden er en dejlig lang og bred sandstrand af meget fint sand. Havbunden er af samme fine sand. Stranden er 300 meter lang og 20-30 meter bred. Bag stranden findes et grønt område, hvor der er gode muligheder for solbadning, leg og picnic. Der er anlagt en sti op til diget som kørestolsbrugere og folk med barnevogne kan anvende for at komme op på selve diget, hvorfra udsigten over stranden kan nydes.

Det er muligt både at gå og cykle på diget, så man kan også komme til stranden ved at benytte diget som adgangsvej.
Aktiviteter kommer senere.

Rødbyhavn Strand ved Søpavillonen
Stranden ligger ud til Femern Bælt ved Rødbyhavn. Ned mod stranden udgøres baglandet af det smukke karakteristiske klitlandskab samt Rødby Havn. Ved havnen findes bl.a. muligheder for forplejning. Der kan køres til strandes via Søpavillonvej, der ender ved en parkeringsplads. Herved findes bl.a. toiletfaciliteter. Den brede familievenlige strand ligger i naturskønne omgivelser tæt ved byen og er et rigtigt dejligt sted.

Stranden udføres af fint sand med småsten spredt jævnt over stranden. Havbunden ud for stranden udgøres også af fint sand. Stranden er 700 meter lang og 20-35 meter bred. Ned mod stranden udgøres baglandet af klitter.
Aktiviteter kommer senere.

 

Sidst opdateret 20-04-2017