header-img

Tværkommunalt kultursamarbejde

Kulturregion Storstrøm består af Lolland Kommune Næstved, Guldborgsund, Stevns, Vordingborg og Faxe kommuner, som alle var del af det tidligere Storstrøms Amt.
Kulturregionen har siden 2008 haft kulturaftaler med Kulturministeriet, hvor kommunerne arbejder på fælles projekter eller initiativer inden for kulturområdet. Den nuværende kulturaftale mellem Kulturregion Storstrøm og Kulturministeriet løber fra 2015-2018, og dækker de tre indsatsområder kultur- og naturarv, kultur og læring samt kultur og livskvalitet. 

Kulturaftalen administreres af et sekretariat i Vordingborg Kommune og ledes af en politisk styregruppe bestående af en politiker fra hver kommune og en administrativ styregruppe bestående af kulturchefer. Kulturaftalen har etableret netværket Kulturstrømmen, hvor alle kulturaktører i regionen gratis kan være med. 

Du kan finde mere information om kulturaftalen på Kulturregion Storstrøms hjemmeside www.kulturregionstorstrøm.dk

Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at kontakte Staben for kultur, fritid og borgerservice.

Sidst opdateret 22-02-2017