header-img

Kulturkonference 2017

Kulturens effekt på krop, sjæl og samfund

Lørdag den 4. november 2017 inviterer Lolland kommune til kulturkonference for alle kommunes kulturaktører.

I disse år, med stigende udgiftspres og reduktioner i de kommunale budgetter, diskuteres det ofte, om vi overhovedet har ”råd til” at bruge penge på kultur og fritidslivet. Men før det giver mening at besvare dette spørgsmål, er vi nødt til at kigge på hvilken effekt og værdi kulturen har for os som individer og som samfund.

Derfor har vi i år valgt at sætte fokus netop på de effekter kulturaktiviteter har på mennesker og samfund. Til at gøre os klogere på dette emne, har vi inviteret hjerneforsker og forfatter Peter Lund Madsen til at komme og fortælle om, hvilken effekt kulturelle og kreative aktiviteter har på hjernen, og hvordan vi har udviklet os til kulturelle og kreative væsener.

Derudover vil vi med kulturværksteder og paneldebat, prøve at blive klogere på hvilken effekt det lokale kulturliv har på Lollands borgere, og ikke mindst diskutere hvilken effekt kulturen skal have på Lolland i fremtiden.

Traditionen tro vil vi og uddele årets kulturpriser til to personer, der i særlig høj grad har bidraget til udvikling af kulturlivet på Lolland.

Arrangementet afholdes i Ravnsborghallens Kulturlokaler, Pederstrupvej 30, 4913 Horslunde.

Program

(Med forbehold for ændringer)

Kl. 10.00 – Velkomsttale v. formand for Fritids- og kulturudvalget i Lolland Kommune, Heino Knudsen

Kl. 10.15 – Kultur, kreativitet og hjernen v. hjerneforsker Peter Lund-Madsen

Kl. 11.45 – Opsamling

Kl. 12.00 – Spisning

Kl. 12.45 – Kulturen på Lolland anno 2017. Opsummering af kortlægningen af kultur- og fritidsområdet v. Per Voetmann, sektorchef for Kultur, Fritid- og Borgerservice

Kl. 13.00 – Paneldebat: Hvad skal vi med kulturen på Lolland, og hvilken forskel gør den?

Panel: Agnes Dinesen(Ungegruppen – Musikskolen), John Povlsen(Nakskov Kunstforening), Ulla Schaltz(MLF), LiseLotte Paaske Nielsen(Pakhuset Rødby), Bente Kaspersen(Folkeuniversitetet), Kirsten Sydendal(Lolland Falster Lovestorm)  .

Ordstyrer: Christian Schou tidl. P1 journalist og nuværende forstander på Højskolen Marielyst

Kl. 13.45 – Kaffepause

Kl. 14.00 - Kulturværksteder

Kl. 14.45 – Uddeling af årets kulturpriser

Kl. 14.55 - Afslutning v. Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget

Kl. 15.00 - Tak for i dag

Tilmelding

Sidste frist for tilmelding er 20. oktober 2017

I tilfælde af at konferencen bliver overbooket, forbeholder vi os ret til at sætte et loft på 5 deltagere pr. forening eller kulturinstitution, da vi gerne vil sikre en bred repræsentation fra Lollands kultur- og fritidsliv.

Sidst opdateret 20-09-2017