header-img

Boblberg - Bobler du også?

Det bobler med fritidsinteresser i Lolland Kommune. På boblberg.dk er der mulighed for at finde sammen med andre, som deler netop dine interesser.

Boblberg.dk er en borger-til-borger portal på nettet, som gør det nemt at få kontakt med andre i kommunen og finde sammen om fælles interesser. 

Måske leder du efter:
 

  • En at se film med?
  • En at dyrke motion med?
  • En ekstra frivillig?
  • En at drikke kaffe med?
  • Eller noget andet?

Med Boblberg.dk er der ikke langt fra tanke til handling, hvis du mangler en eller flere at dele din interesse med. Det kræver nemlig kun ganske få klik at oprette en profil på Boblberg.dk. Når du har gjort det, har du adgang til de tilbud om fælles aktiviteter, som andre har lagt op, og du kan selv oprette opslag - såkaldte bobler - med dine interesser.

Boblberg er for alle

Alle kommunens borgere - unge såvel som ældre - kan få glæde af Boblberg.dk. På siden er du velkommen til at søge efter lige præcis dét, du interesserer dig for. Det kan være alt fra madklubber og bandmedlemmer til nogle at dyrke motion eller drikke kaffe med. Derudover har du mulighed for at tilbyde hjælp som frivillig, ligesom du også selv kan søge frivillige.
 

Opret dig på boblberg.dk.

Vejledning i brug af Boblberg.

Sidst opdateret 20-09-2016