header-img

Forslag til vejnavne i Maribo Erhvervspark

Har du en god idé til, hvad vi skal kalde vejene i Maribo Erhvervspark? Så hører vi meget gerne fra dig senest 5. september 2018.

Hvis du har kørt forbi afkørsel 48 i Maribo, har du sikkert lagt mærke til, at der graves i området. Det er her, det nye erhvervsområde kommer til at ligge, og det bliver opdelt i tre mindre delområder: et til transporttungt erhverv, et til serviceerhverv og et til et grønt friareal.

Området skal hedde Maribo Erhvervspark, men vejnavnene i området er endnu ikke på plads. Så har du en god idé til vejnavne i det nye erhvervsområde, hører vi meget gerne fra dig.

Vejene skal opkaldes efter et af følgende kriterier:
 

  • Områdets specielle karakter, historie og kulturhistorie.
  • Stednavne, gamle gårde, kirker, bakker, dale, skove mv.
  • Funktioner, der har været i området.
  • Personer (afdøde) med betydning for området.
  • Tematiske navne som flora, fauna, øer, landsdele og andre temaer.

Indsend forslag

Send dit forslag til os på mail: tmm@lolland.dk senest 5. september 2018. Forslagene bliver efterfølgende behandlet af Teknisk Udvalg.

Sidst opdateret 05-07-2018