Vaskepladser

For marksprøjter, der anvendes til udbringning af plantebeskyttelsesmidler, skal der enten være udstyr til rådighed, der muliggør rengøring af sprøjten i marken, eller en befæstet vaskeplads med opsamling af vaskevand til tæt beholder.

Lovgrundlag

Bekendtgørelse om påfyldning og vask m.v. af sprøjter til udbringning af plantebeskyttelsesmidler findes her.

Miljøstyrelsen har udgivet denne vejledning til bekendtgørelsen, der indeholder retningslinjer for håndtering af bekæmpelsesmidler i forbindelse med fyldning og rengøring af sprøjter (PDF)

De tekniske anvisninger for etablering af vaskeplads i Landbrugets Byggeblade er fortsat gældende og kan findes her.

Etablering

Vaskepladser til vask og påfyldning af sprøjter skal opfylde kravene i vaskepladsbekendtgørelsen. Arbejde med vand og afløbsinstallationer skal udføres af autoriserede mestre.

Hvis det planlagte projekt indbefatter nedgravning af ny opsamlingsbeholder, skal kommunen meddele en tilladelse til dette efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven. En ansøgning om § 19 tilladelse skal som minimum indeholde informationer om beholderens ønskede type, placering og størrelse.