header-img

Når vinteren kommer

Park og Vej starter vinterberedskabet den 1. oktober og stopper igen den 1. maj.

I den periode er der døgnet rundt en vintervagt, der løbende følger med i vejenes beskaffenhed samt vejrudsigterne.

Kommunens snerydning og glatførebekæmpelse

Kommunen rydder vejbanen og cykelstier på offentlige veje. Ved de kommunale institutioner og andre arealer ejet af kommunen rydder kommunen sne som grundejer.

Vejnettet er prioriteret i forhold til hvor meget trafik der kører på dem og hvor vigtige de er i forhold til den overordnede og den lokale trafik. Vejene har ikke nødvendigvis samme prioritering ved saltning som ved snerydning.

Se oversigtskort over snerydning og glatførebekæmpelse i Lolland Kommune. Hvis du vil se om din vej bliver ryddet for sne eller saltet kan du søge på din adresse.

Vedrørende serviceniveau kan du se, hvordan veje og stier ryddes for sne og hvor der saltes.

Grundejernes forpligtelser

Grundejerne er forpligtiget til at rydde fortov ud for deres ejendom både på offentlige veje og private fællesveje. Grundejere, som bor ud til private fællesveje, skal desuden rydde vejbanen for sne.

Her kan du selv følge med:

 Vinterregulativet

I kommunens Vinterregulativ 2016 - 2017 kan du læse mere om prioritering af vinterbekæmpelsen og hvilke pligter man har som grundejer. Regulativet er udarbejdet i samarbejde med politiet og er efterfølgende politisk godkendt.

Sidst opdateret 03-01-2017