header-img

Tilskud til børnebriller

Børn under 16 år kan få et mindre tilskud til brilleglas og brillestel.

Du kan få tilskud første gang dit barn skal have briller. Herefter kan du igen få tilskud:

  • når det er nødvendigt at skifte stellet fordi det er blevet for lille eller for slidt
  • hvis glassets styrke ikke passer længere.

Tilskuddet er et fast beløb pr. stel og pr. glas, uafhængigt af prisen for stel og glas i øvrigt. Tilskuddet kan bevilges uanset om barnet står registreret i sygesikringsgruppe 1 eller 2.

Hvordan får du tilskuddet

Når du søger om tilskud, skal Borgerservice have følgende:

  • Den originale regning
  • Kvittering for, hvad du har betalt
  • Oplysning om barnets navn og cpr.nr.

Sidst opdateret 16-12-2016