header-img

Personligt tillæg til pensionister

Er du særligt vanskeligt stillet økonomisk kan du måske få personligt tillæg

Du kan søge om et personligt tillæg, hvis du er folkepensionist eller hvis du modtager førtidspension efter de gamle regler, dvs. reglerne fra før 2003.

Lolland Kommunes vejledende rådighedsbeløb udgør 3.500 kr. pr. mdr. til enlige og 3.000 kr. pr. person til gifte/samlevende.

Der tillægges 2.000 kr. pr. barn minus bidrag, familieydelser og lign.

Der gælder ingen faste regler for, hvad et personligt tillæg kan gå til. Et personligt tillæg kan dække udgifter, som kommunen vurderer er rimelige og nødvendige. Det kan fx være udgifter til betaling af briller, tandbehandling og diætkost, som du ikke kan få dækket af andre former for tillæg.

Har du ikke boet i Danmark hele dit liv, modtager du måske en lavere pension, en såkaldt brøkpension. Du kan søge om et personligt tillæg til at få dækket et ekstra behov for hjælp som et løbende månedligt supplement.

Du betaler ikke skat af det personlige tillæg.

Sådan søger du om et personligt tillæg

Du kan søge om et personligt tillæg på borger.dk

Hav følgende klar til ansøgningen:

  • Dokumentation for den udgift, der ansøges om hjælp til
  • Dokumentation for udgifter i form af kvitteringer eller betalingsoversigt, (Budgetoversigter kan ikke benyttes til dokumentation)
  • En skrivelse fra egen bank om at denne ikke kan hjælpe med udgiften

 

Gå direkte til ansøgningen om personligt tillæg

Ansøgning om personligt tillæg

Sidst opdateret 08-08-2017