header-img

Mulighed for lån, støtte og fristforlængelse

Der kan være forskellige muligheder for at få økonomisk hjælp, eller lån, til de udgifter der følger, hvis kommunen påbyder at afløbsforholdene på din ejendom skal ændres. I nogle situationer kan det også være muligt, at få en forlænget tidsfrist og en afdragsordning. De muligheder der findes kan afhænge af hvilken type kloakarbejde, der skal foretages på den konkrete ejendom. Herunder er en opgørelse af de forskellige muligheder.

Låne- og støttemuligheder ved separatkloakering, kloakering eller lokal rensning

Ved kloakering eller lokal rensning kan der desuden være mulighed for

  • Indgåelse af afdragsordning således at kloaktilslutningsbidrag kan afvikles over 3 år mod betaling af renter. Se mere hos Lolland Forsyning.
  • Lån til betaling af tilslutningsbidrag kan være en mulighed for pensionister og efterlønsmodtagere. Dette fremgår af Lov om lån til betaling af ejendomsskatter. Se mere hos Borgerservice.
  • Forlængelse af tidsfrist til 3 år og eventuelt også efterfølgende indgåelse af en aftale med Lolland Forsyning, hvorefter forsyningen etablerer det nødvendige spildevandsanlæg og tilbyder en afdragsordning. For at kunne benytte denne mulighed forudsættes en samlet husstandsindkomst under en bestemt grænse. Indledende ansøgning administreres af Lolland Kommune. Se mere under Afdragsordning og fristforlængelse.

Afdragsordning og fristforlængelse

Det er muligt, at få en længere frist til at etablere bedre spildevandsrensning. Samtidig er det muligt at få et lån på 20 år til at dække etableringsomkostningerne f.eks. tilslutningsbidraget. Tilbuddet gælder for ejendomme, hvor ejer har en samlet husstandsindkomst under 303.600,- kr.

Lån og fristforlængelse

Mulighed for lån og en længere frist til at etablere bedre spildevandsrensning

Hvis du ejer en ejendom, der får eller har fået krav fra kommunen om bedre spildevandsrensning, kan du nu søge om at få fristen for tilslutning til kloak eller etablering af privat anlæg forlænget. Du kan lige ledes søge om et lån til udgifterne på 20 år.

Denne ordning gælder ikke for ejendomme, der allerede er tilsluttet Lolland Forsynings kloak og som blot skal adskille regnvand og spildevand (separatkloakering).

Hvem gælder tilbuddet for

Tilbuddet gælder for ejendomme, hvor ejer har en samlet husstandsindkomst under 303.600,-kr. Beløbet forhøjes med 39.700,- kr. for hvert hjemmeboende barn under 18 år op til max. 4 børn.

Ansøgningsfrister

Når du får et evt. varsel om påbud, vil ansøgningsfristen fremgå af varslet.

Når kommunen har truffet afgørelse om at ejendommen er omfattet af reglerne og forlænget fristen for påbuddet med minimum 3 år, skal ejer skriftligt ansøge forsyningen om låneordningen. Ansøgningen til forsyningen skal gives seneste 1 ½ år før påbuddet skal være opfyldt. Forsyningen har herefter 4 måneder til at give tilbuddet og ejer skal accepterer tilbuddet senest 1 år før påbuddet udløber. Disse tidsfrister skal sikre at forsyningen har mulighed at etablere spildevandsanlægget indenfor tidsfristen i kommunens påbud.

Ansøgningsskema

Ansøgningsskemaet hentes her.

Ansøgningsskemaet sendes til Lolland Kommune på borgerservice_officiel@lolland.dk eller Borgerservice, Jernbanegade 7, 4930 Maribo, som træffer afgørelsen om ejer er omfattet af reglerne.

Her kan du læse Energistyrelsens guide til udfyldelse af ansøgningsskemaet.

Kontakt

Har du spørgsmål til ansøgningsskemaet kan du kontakte Naturstyrelsen på telefon 72 54 30 00

Har du spørgsmål til låneordningen kan du kontakte Lolland Forsyning på telefon 72 30 11 11 eller forsyning@lollandforsyning.dk

Vil du vide mere

Link til lov
Link til bekendtgørelse

Sidst opdateret 14-03-2017