header-img

Jordvarme

Hvis der skal installeres jordvarmeanlæg på din ejendom, skal der søges om tilladelse hos Lolland Kommune.

Det er vigtigt, at der sammen med ansøgningen sendes en målfast tegning, der angiver jordvarmeslangernes placering på ejendommen.

Ansøgningsskema om tilladelse til installation af jordvarmeanlæg

Ansøgningsskema om tilladelse til installation af jordvarmeboring

Der er nogle krav, der skal opfyldes for at få tilladelsen. Jordvarmeanlægget må ikke ligge nærmere end 300 meter fra et alment vandindvindingsanlæg (drikkevandsboringer) og 50 meter fra andre vandindvindingsanlæg (f.eks. private drikkevandsbrønde). Det er for at minimere risikoen for at drikkevandet bliver forurenet. I tilfælde hvor afstandskravet ikke kan overholdes, vil en individuel vurdering på grundlag af de geologiske forhold blive lagt til grund for tilladelsen/afslaget.

Husk at der også kan være andre papirer, der skal være i orden, når der søges om jordvarmeanlæg. Det kunne f.eks. være en dispensation for tilslutning til kollektiv varme.

Når det etablerede jordvarmeanlæg tages i brug, skal det anmeldes til Lolland Kommunes miljøafdeling, hvorefter anlægget registreres i BBR – registret.

Skema til færdigmelding af jordvarmeanlæg

Jordvarmeanlægget skal mindst én gang årligt på foranledning af anlæggets ejer efterses af en sagkyndig i jordvarmeanlæg.

Skema til årligt eftersyn af jordvarmeanlæg - jordslanger

Hvis jordvarmeanlægget ønskes sløjfet, skal det anmeldes til Lolland Kommune. Slangerne skal tømmes for væske, der betragtes som farligt affald, og Lolland Kommune giver anvisninger om, hvorledes det skal behandles.

Skema til sløjfning af jordvarmeanlæg

Tilladelsen til jordvarme gives i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1757 og bekendtgørelse nr. 1203:

§ 19 i Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 om miljøbeskyttelse 

Bekendtgørelse nr. 1312 af 21/11/2013 om jordvarmeanlæg

Sidst opdateret 09-12-2016