header-img

Affaldstræ

Brug ikke affaldstræ fra nedrivninger og træpaller til at fyre med.

Det er ulovligt

  • at afbrænde affaldstræ i egne brændeovn eller eget fyr
  • at levere affaldstræ til private borgere

 

Køb ikke billigt affaldstræ til fyring i brændeovnen eller fyret. Det kan komme fra nedrivning af huse eller være kasserede træpaller.

Firmaer annoncerer ofte med billigt nedrivningstræ igennem avisannoncer og på nettet. På den måde sparer firmaet penge ved ulovligt at levere affaldstræ til borgere, som brænde til deres brændeovn eller fyr.

Hvad er affaldstræ?

Affaldstræ er typisk malet, lakeret, trykimprægneret, behandlet med svampemiddel, kan indeholde rester af lim eller der er søm og skruer i træet.

Da det ikke altid er til at se med det blotte øje, hvordan træet er blevet behandlet, så betragter Lolland Kommune alt træ fra nedrivning af bygninger som affaldstræ.

Korrekt anvendelse

Lolland Kommune anbefaler, at affaldstræ bliver genanvendt, f.eks. til spånplader, hvis det er egnet til det.

Men skal affaldstræet brændes, skal det ske i store godkendte forbrændingsanlæg, der har rensning af røgen og høje skorstene. For Lolland Kommune er det REFA’s forbrændingsanlæg i Nykøbing F.

Borgere
Du er som borger selv ansvarlig for, at have købt et ulovligt læs affaldstræ. Hvis kommunen bliver opmærksom på, at du fyrer med affaldstræ, kan du komme til selv at betale for fjerne det, og kan i grelle tilfælde blive anmeldt til politiet.
Leverandører – Nedrivere, affaldsfirmaer, entreprenører og vognmænd
Du må ikke levere affaldstræ fra nedrivningsaktiviteter til borgere. Affaldstræ skal afleveres til affaldsforbrændingsanlæg eller materialenyttiggørelse.

 

Får kommunen kendskab til et firma, der afleverer affaldstræ som brænde til private, kan firmaet bl.a. komme til selv skulle betale for at hente træaffaldet igen.

 

Sidst opdateret 25-07-2017