header-img

Omsorgstandpleje

Omsorgstandpleje tilbydes til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne ikke kan udnytte voksentandplejen i privat tandlægepraksis.

Tandplejetilbuddet gives under hensyntagen til den enkeltes behov og ønsker samt helbredstilstand. Du skal visiteres til omsorgstandpleje. Hvis du bor på plejehjem, foregår det via personalet. Hvis du bor i dit eget hjem, henvender du dig til hjemmeplejen eller dit lokalcenter. Formålet med omsorgstandplejen er at sikre en god tyggeevne, undgå smertefulde tilstande og derved bidrage til sundhed og livskvalitet.

Omsorgstandpleje foregår på de kommunale klinikker, hvis det er muligt, og ellers i borgernes egen bolig. Behandlingen varetages af Tandplejen Lollands tandlæger samt tandlæger fra virksomheden Hjemmetandlægen. Læs mere her: http://www.hjemmetandlaegen.dk/

Den maksimale egenbetaling i 2017 for omsorgstandpleje er 510 kr. pr. år. Taksten reguleres en gang årligt.

Sidst opdateret 04-01-2017