header-img

Åben anonym rådgivning

Lolland Kommune tilbyder gratis rådgivning til børn, unge, deres forældre eller andre der faktisk sørger for et barn eller en ung

Rådgivningens formål er, at hjælpe den barnet, den unge eller den voksne til selv at løse de problemer, som giver anledning til henvendelsen, f.eks. hvis man oplever:

  • Vanskeligheder i familien
  • Problemstillinger omkring et barn
  • Behov for at vende tanker og overvejelser med en professionel
  • Behov for uforpligtende råd og vejledning m.m.
  • Rådgivning og vejledning til børn og unge kræver ikke tilladelse fra forældremyndighedsindehaveren.

Hvor finder man os??

Den åbne og anonyme rådgivning er tilgængelig 2 timer om ugen på Lolland Kommunes folkeskoler, samt hele ugen via telefonisk kontakt til Børn- og ungerådgivningen.

Såfremt man ønsker rådgivning på en af de kommunale skoler, kan man kontakte skolen og få oplyst ugedag og tidsrum for rådgivningen. Ønsker man telefonisk kontakt, kan man ringe til Børn og ungerådgivningen indenfor Lolland Kommunes almindelige åbningstid.

Ved henvendelse vil man blive bedt om at oplyse navn på den vej man bor på, samt de to første cifre i sin fødselsdato. Man vil endvidere blive bedt om at oplyse et telefonnummer, samt hvordan og hvornår det er muligt at træffe en.

Herefter vil man blive kontaktet af en rådgiver for videre aftale.

Sidst opdateret 05-12-2016