header-img

Støtte i dagtilbud

Pædagogisk Psykologisk RessourceCenter (PPRC)

I Lolland Kommune mener vi, at det er værdifuldt:

  • At alle børn kan forblive i deres dagtilbud, så længe det er til gavn for dem selv.
  • At de professionelle tager ansvaret for, at alle børn trives og oplever sig selv som værdige deltagere i fællesskabet.
  • At der skabes individuelle rammer og indsats, der tilgodeser det enkelte barns behov for særlig indsats. Tværfaglig og koordinerende indsats skal være i fokus, når arbejdet og indsatsen koordineres.

I Lolland Kommune er det besluttet at forankre ressourcen til børn i udsatte positioner i et Pædagogisk Psykologisk RessourceCenter, som visiterer støtte til børn i dagtilbud/dagplejen og integrerede grupper i to dagtilbud.

Ressourcen kan bestå af:

  • Plads i integreret gruppe.
  • Specialpædagogisk støtte for et eller flere børn i dagtilbud.
  • Kommunikation og sprogstimulering i særlig tilrettelagt sprogtilbud.
  • Sprogstøtte og vejledning i dagtilbud.
  • To-sprogundervisning.
  • Vejledning til specialpædagogisk praksis for enkelte børn eller grupper.
  • Vejledning til dagtilbuds personalet i forhold til miljø og generel pædagogisk med anerkendende og inkluderende praksis i fokus.
  • Økonomisk tildeling af ressourcer. Ordningen følges med konsultative besøg af PPRC-medarbejdere.

Integrerede grupper

Integrerede gruppe et dagtilbud for børn med et massivt behov for en særlig stimulerende og struktureret indsats.

Integreret gruppemodtager børn i alderen fra 0 – 7 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat funktionsevne har et særligt behov for støtte og behandling.

Visitation og visitationsprocedure til Specialpædagogisk indsats

Enhver visitation er unik og proceduren skal altid indrettes efter det enkelte barn eller dagtilbudsbehov. Ved vurderingen er hensynet til barnet/børnenes udviklingsmuligheder overordnet alle andre faktorer.

Før enhver visitation til et specialtilbud bør alle relevante muligheder i den almindelige pædagogiske praksis være afprøvet eventuelt støttet op af vejledningsforløb af PPRC.

Sidst opdateret 02-05-2017