header-img

Optagelse og udmeldelse

Du skriver dit barn op til dagtilbud via Digital Pladsanvisning. Her kan du også melde dit barn ud.

Optagelse

Hvis du skal have dit barn optaget i dagpleje, daginstitution, SFO eller SFO2/juniorklub, så skal du logge på Digital Pladsanvisning via borger.dk (den grønne boks nederst på siden) og foretage opskrivningen online. På borger.dk kan du se en guide der viser, hvordan du søger.

På Digital Pladsanvisning kan du også ansøge om økonomisk fripladstilskud og se status på dine ansøgninger og meget mere.

Garantidato

Efter opskrivningen vil du få besked om, hvilken institution dit barn er skrevet op på venteliste til, og hvilken dato du har garanti for en plads (garantidato).

Start

Et stykke tid før at dit barn skal starte i dagpleje eller institution, vil du få oplyst hvor og hvornår det skal starte samt andre praktiske informationer.

Overgang til næste tilbud

Herefter forløber det stort set af sig selv, idet dit barn automatisk bliver overført til næste pasningstilbud (f.eks. fra børnehave til SFO). Hver gang der sker et skifte, vil du dog få besked og få mulighed for at ændre til et andet tilbud.

Udmeldelse

Når dit barn ikke længere har behov for pasning i en kommunal institution eller SFO, skal udmeldelse ske med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Du udmelder via Digital Pladsanvisning.

Se også: Reglerne for tildeling af pladser i dagtilbud.

Kontaktoplysninger til Pladsanvisningen 

Gå til Digital Pladsanvisning via borger.dk

Digital Pladsanvisning

Sidst opdateret 05-10-2017